M A R I N E M I N I S T E R
1 8 1
nerne, indseer jeg godt og er derfor bedrøvet over, at Reactionen
synes at faae Overhaand hos dem. At Du finder, at vor Sag staaer
slet, hvis Klogskaben seirer hos vore Fjender, nedtrykker mig me
get.
Det stemmer aldeles med min Følelse, at vi renoncerede paa
Andeel i Byttet fra Fredericia, og dette skal jeg udtale for de Sø
officerer, som havde noget at gjøre der. Om det vil lykkes at faae
saamange Personer til frivilligt at gjøre Afkald paa, hvad Loven
kan hjemle dem, tør jeg endnu ingen Mening have [Vaabenstilstand
med Preussen var sluttet 10. Juli].
25.
Sept.,
s. S.: Jeg indseer ikke, hvilket mundtligt Vidnesbyrd
jeg kan aflægge ved Undersøgelsen af Eckernførdeaffairen. Min
Andeel i denne mener jeg kun bestaaer i Ordrens Udfærdigelse.
Den mundtlige Ordre jeg gav Aschlund at sige Paludan, at det kun
var en Demonstration, har han skriftligt meldt mig at have udført.
Det har megen privat Interesse for mig, snart at komme til
Kjøbenhavn, om ogsaa kun for nogle Dage, da en af mine Døttre
skal have Bryllup i denne Maaned.
27.
Sept.,
s. S.: Brylluppet maa holdes den 22de d. M. I denne
Anledning tillader jeg mig at bede, om det kunde indrettes saaledes,
at jeg nu kom til Kjøbenhavn for at aflægge Vidnesbyrd ved Un
dersøgelserne om Eckernførdeaffairen. Saasnart dette er skeet, kun
de jeg da strax retournere hertil . . . . forbliver jeg stedse Din tro
fast hengivne Ven H. G. Garde.
9
-
I København kom Kommandør Garde til sin Datters Bryllup og
tillige for det 30. Avg. nedsatte Generalkrigsforhør, ledet af Kom
mandør E. Blom og Kpt. C. L. C. Irminger, ikke som Vidne, men
som stillet under Tiltale. Sikkert med Ulyst gik Zahrtmann Ret
tens Vej. Han havde privat bevidnet de af Uheldet ramte Officerer
sin Medfølelse, og han saa næppe i det skete mere eller andet end
en Ulykke, af dem som K rig uafvendeligt bringer. Men de to Skibs
chefer Paludans og Meyers udtalte Ønsker og den almindelige Me
ning lod ham kun den Vej aaben at klarlægge Affærens Enkeltheder
ved retslig Undersøgelse og Dom.
Fra Forundersøgelsen gik Sagen til Generalkrigsretten, Vlce-
admiral U. A. Schønheyder og Generalavditør H. J. Koefoed som
13 April 1850 idømte Garde to og Paludan fire Maaneders Fæst
ningsarrest af anden Grad, medens Meyer kendtes fri for Tiltale.
Større var ikke den Skyld, som Domstolene turde tillægge de to
dømte Officerer, og i en saa alvorlig Sag turde det da være rimeligst
at lade dem udømte for de mindre Fejl, der nu lagde en uforho ds-
vis tung Byrde paa dem som skyldigfundne 1 den store Folke-
ulykke. Zahrtmann havde haabet paa deres Frifindelse. Nu u vir
kede han hos Kongen 20. April en lille Lempelse 1 deres Straf til
henholdsvis halvanden og tre Maaneders Fæstnmgsarrest af letteste