173 / 218
1 7 0
M A R I N E M I N I S T E R
ganske kort, gik ud paa, at det var uklart, om Dahlerup havde tænkt
sig at angribe hele Krigsledelsen eller kun Marinens Krigsførelse.
Endeligt lod Bladet 9. Nov. Overretsassessor Otto Müller udkaste
det Spørgsmaal, om ikke Dahlerup i Følge Krigsartiklerne burde
underkastes retslig Tiltale for en Piece, hvis Udgivelse i Krigstid
kunde blive Fjenden til Nytte. Zahrtmann selv tog ingen Defensiv
mod Dahlerups Offensiv, maaske mindedes han dennes Ord fra 1843
om, at en Strid mellem to høj tstillede gamle Søofficerer vilde „kun
vække Scandale og give et forargeligt Exempel i Etaten“ . Helt af
sig selv bragte Skriftet Dahlerup til at staa ene i Marinen og fjer
nede ham fra hans Medofficerer. I hans egne Erindringer, saaledes
som disse senere blev trykte, lodes hans Færd i 1848 ganske uom-
talt.
Da A. W. Moltke 16. Nov. af udenrigspolitiske Grunde omdan
nede sit Ministerium, hvorved Oberst A. F. Tscherning afløstes som
Krigsminister af Generalmajor C. F. Hansen, ønskede Zahrtmann
af Helbredshensyn stærkt og indtrængende at træde ud af Marine-
ministeriet; men Moltke fik ham overtalt til at føre Ministeriets
Forretninger midlertidigt, indtil en Afløser kunde blive udpeget.
Den truende Udsigt til Zahrtmanns Afgang bragte nu Søofficers
korpset til 25. Nov. at samles paa et Møde i Hotel Phønix, hvor
6 Kommandører, 5 Kommandørkapitajner, 10 Kapitajner, 14 Kapi-
tajnltr., 10 Premierltr. og 20 Sekondltr overdrog Kmd. H. G.
Garde, Kptlt. Muxoll og Premierlt. H. H. S. Grove at overbringe
Zahrtmann følgende Henvendelse: „I Anledning af at Herr Com-
mandeuren ved det senest stedfundne Ministerskifte kun har over
taget Marineministeriet ad interim, tillade vi os at udtale vort een-
stemmige Ønske, at der, forsaavidt det staaer i Deres Magt, under
nærværende farefulde Forhold ingen Ministerforandring finder Sted
i Marinen. Herr Commandeuren har, i den Tid De har bestyret Ma
rinens Anliggender, erhvervet Dem megen Erfaring, og vi nære saa
stor Tillid til Deres Administrations-Dygtighed og Fædrelandssind,
at det er vort Ønske, at De vedbliver den ansvarsfulde Post, De nu
beklæder.“
Hertil sluttede sig 28. Nov. H. Holsten og H. D. B. Seidelin i
en Skrivelse, som var affattet paa samtlige Admiralers Vegne: „Den
Sikkerhed Marinen erholdt for en hensigtssvarende Bestyrelse, da
den saae Dem overtage Forretningerne som Chef for Søkrigsvæse
net, har fuldeligen stadfæstet sig. Vi bede Dem imodtage den For-
sikkring, at vi med særdeles Tilfredshed vil erfare, at Deres Dyg
tighed som Marine-Minister endnu i rum Tid offres til Marinens
Hæder. Det er os en Behagelighed at have imodtaget Underretning
om, at en talrig Deel af alle Classer i Etaten have bevidnet Dem lig
nende Anskuelser.“
Paa den første Henvendelse svarede Zahrtmann mundligt, kun
paa den sidste skriftligt: „De Hrr Admiraler have beæret mig med
en Skrivelse, hvis for mig hædrende og opmuntrende Impuls jeg