AdmiralCCZahrtmann

A D M I R A L E N

193

Han sattes 18. Marts 1853 til Formand i den Kommission, pom

skulde ordne Observatoriets Forhold og den danske Gradmaalings

Fuldførelse. Han fik denne sidste lagt i C. C. G. Andræs Haand og

vidste, at han herved gav den en rigt begavet, videnskabeligt stærkt

rustet’ Direktør. Han, som da ikke ødede mange Ord paa den op-

voxende Ungdom, havde 1834 undslaaet sig fra at tilkaldes som

Censor ved Andræs Examen paa den militære Højskole og derved

ydet denne unge Mands overlegne mathematiske Indsigt og Snille

det smukkeste Vidnesbyrd. Saa var Andræ mere karrig paa Ros. I

sin udførlige Fremlægning af den danske Gradmaalings rige ^ s u l-

tater nævnte han intet Steds Zahrtmanns Arbejde, og om Schu

machers Virksomhed gik hans korte Dom ene derhen, at Brugbar

heden af Forgængerens Iagttagelser indskrænkedes gjennem hans

Mangel af den følgende Tids teknisk fuldkomne Maale-Instrumen-

ter, — en lidt kortsynet Dom, som en bedre rustet Eftertid altid

v il’kunne fælde, ogsaa over en Andræ.

Lykkeligst følte Zahrtmann sig i sit Hjem. I Ministertiden, da

mange Hensyn bandt hans Tunge, var det ham en Trang frit og

aabent at udtale sig om alt for sin indsigtsfulde og kloge Hustru

og en Glæde at lytte til hendes forstandige Raad. Da han skulde

knvtte et Valgsprog til sit Vaabenskjold, et Fyrtaarn med Spejlblus,

søgte han ikke Professor C. Molbech; han hentede det sikkert hos

hende, som udtrykte sig lettest paa Tysk, og det kom til at lyde.

Løg t med KløRt. I sin uopklarede Dunkelhed turde det maaske sige

saadant noget som: Spred forstandig Oplysning. L ivligt °P taget

fulgte han sine tre Døttres Fremvæxt 1 Dyd og Kundskaber under

Moderens Ledebaand. Forældrene saa de to ældste godt gifte

1847

o r

1 8

So, hvortil Bedstefader Donner mødte frem med sin rige Bru

deskænk ; selv fejrede de

Sept.

1852

deres Sølvbryllup, lykkelige

1 deres nærmeste Kærestes Kres paa Holsteinborg Paaskeugen 1853

tilbragte de ogsaa der hos deres Svigersøn.

A f

Zahrtmanns sidste

Levedag i

Hjfmmet,

15. April 1853, gav hans Hustru en udførlig

Sk lD aen let Forkølelse holdt Zahrtmann fra sin vante Tur før Fro

kost, forlod han først Hjemmet for at følge en gammel Baadsmand

som 18 12 havde været med paa Naiaden, til Graven. Det vare

længe inden Følget var samlet i Sørgehuset, og her samt

paa

Vejen

tfl Graven underholdt han sig livligt med Pastor Mynster fortalte

ham om Naiaden og om Baadsmanden hvis ene Ben var \ ^

’

02 som laa paa Lazarettet, men ved Meldingen om, at Skibet

brændte, havde haft K ra ft til at krybe op paa Dækket og kaste sig

i Vandet og da var blevet reddet af Lutken og ham. E fter Begra

velsen talte han trøstende Ord til Enken og kørte hjem, stadig <

Samtale med Præsten. Han følte, at det havde været en meget ko d

Tu r; han klædte sig om og gik sin sædvanlige Tjenestevandring ud

paa N v Holm, hvor han med Raskhed og Livlighed expederede R

feraten Som altid kom han hjem K l.

«»vde ™ “ “

Zahrtmann