Previous Page  150 / 169 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 150 / 169 Next Page
Page Background

HOTEL D ’AN G L E T E R R E

Vittighed overførte Navnet „Guldkuren" paa Kaféen, der endnu den

Dag i Dag populært kaldes saaledes.

De to nye Mænd Schultz

&

Heene, blev hurtig populære og

følte sig til Trods for deres fremmede Afstamning som inkarnerede

Københavnere.

Det faldt i deres Lod at forestaa flere af Byens officielle Fester,

der afholdtes paa Hotellet, og blandt disse var der først og frem­

mest Banketten, som afholdtes Onsdag den 26de Juni 1895, da

København gæstedes af henved 80 Repræsentanter for Verdens­

pressen. Ved denne Journalistfest var Byens Borgere Værter, og

den rummede en Stemning, hvortil der hidtil ikke havde været set

Mage; ikke en eneste Mislyd gjorde sig gældende her.

Hotellets Festsal var i bogstavelig Forstand fyldt med Blomster,

og fra Loftet hang, som en henrivende Tronhimmel over Gæsterne,

svævende Roser ned. Som en fin Opmærksomhed mod Pressen var

hver Rose gennemboret af en Gaasefederpen. Hele den vel­

lykkede Udsmykning, der tog sig aldeles fortryllende ud, var

lagt i den meget opfindsomme Ernst Bojesens Hænder, i

hvilke ogsaa Traadene til Bankettens Clou i virkelig Forstand løb

sammen.

Mellem de danske Festdeltagere var Folketingets Formand,

Sofus Høgsbro, Borgmester Hansen, Professorerne Scharling og

Kristoffer Nyrop samt Præsidenten fra Udstillingen i 1888, Etats-

raad Philip Schou, hvilken sidste havde den franske socialistiske

Journalist, Duc-Quercy’s Hustru til Bords.

Efter en Tale for Danmarks Konge af Borgmester Hansen, holdt

Professor Kristoffer Nyrop en glimrende, spirituel Tale for de frem­

mede Gæster, og han sluttede med at bede disse drikke et Glas

mellem de danske Roser. Næppe havde han sagt disse Ord, førend

Ernst Bojesen trak i en Snor, der førte op til Salens Loft, og som

ved et Trylleslag dalede en Regn af Roser ned over Hovederne paa

de aldeles ellevilde, intet anende Gæster. Jubelen kendte ingen

Grænser; man omfavnede hinanden af Henrykkelse, og Professor

Nyrops Tale druknede i de rungende Hurraer.

Den af Schultz

&

Heene komponerede Menu til Festmiddagen

lød saaledes:

1 7 5 5

*

1925

1 18