192 / 622
186
DAMPKJEDLER
Maskine opsattes. Hele Udviklingen af Kjedel- og Maskinanlæget ses
af omstaaende Tabeller III og IV.
I Bryggeriets Udvikling mod egentlig moderne Maskindrift foregaaer
der i Aarene 1878—79 og 1882—83 Spring fremad, der naturligvis
gjøre sig stærkt gjældende i Kjedel- og Maskinanlægets Væxt. I det
første af de nævnte Aar indføres Kuldemaskinerne, i det andet ind
drages Annexbryggeriet — det oprindelige
N y Carlsberg
— , indtil da
forpagtet af
J a c o b s e n s
Søn.
Den første lille Dampkjedel, med
2,5
Kvadratmeter Ildpaavirknings-
flade, maatte man, som nævnt, allerede Aaret efter Anlæget (1848—49) sup
plere med en ny, med 13,9 Kvadratmeter Ildpaavirkningsflade. I Aarene
1858—59 og 1865—66 følge nye Øgeiser, og ved Midten af Halvfjerdserne,
et Tidspunkt, hvor Produktionen havde taget voldsom Fart, -— der
produceredes da over 58,000 Tdr. 01 —, se vi allerede større Kjedler
optræde i Bedriften, dels ved Nyanskaffelser, dels ved Forlængelse af
Kjedlerne fra 1848—49 og fra 1865—66. Sammen med Kjedlerne øges
Antallet af Dampmaskinerne, men endnu i 1877—78 raades der kun
over ialt 5 Dampkjedler, med tilsammen 136,4 Kvadratmeter Ild
paavirkningsflade, og
6
Dampmaskiner (+ en Damppumpe), med ialt
omkring 90 indic. Hestekraft. I 1883—84 er man,
efter
Annexbryggeriets
Inddragelse, naaet til 13 Dampkjedler, med ialt 424,9 Kvadratmeter Ild
paavirkningsflade, og 24 Dampmaskiner (+ 5 Damppumper), med et
Maximum af c. 380 indic. Hestekraft.
Men hele dette Anlæg var, som Kjedel- og Maskinanlæg betragtet,
irrationelt. Dels laa det spredt over det store Termin, dels arbejdede det
uøkonomisk. Ejeren af
Gamle Carlsberg
frembød, man kan gjerne sige
hele sit Liv igjennem, Særsynet af en Industriel, der ikke kjæmpede med
at faa sit Produkt afsat, men som til Tider næsten bragtes til For
tvivlelse over de stigende Krav, der stilledes til hans Produktion. Vi
skulle senere komme tilbage til dette interessante Punkt, men her kun
bemærke, at der simpelt hen ikke blev Tid til en Rationalisering af Damp-