S_GamleCarlsberg

5 1 6

GRUNDLOVVÆRNEFORENINGENS KASINOMØDE DEN 29. AUGUST 1854

Hensvn til det, Vælgerne forlangte af Kandidaten. En Vælger (Dr.

a l l in

)

mente dog, at et godt Ord ikke kan siges ior ofte, hvorfor han spuigte

Kandidaten, »om han vilde love paa Rigsdagen ikke at vige en Fods

bred for Regjeringens Forlangender«, hvorefter

a c o b se n

jo kun kunde

gjentage, hvad han i denne Anledning een Gang havde sagt, hvorpaa

han afsluttede Valghandlingen med et »Leve Grundloven«.

Det »Forbehold« i Grundlovens Indledning,

a c o b se n

hentyder til i

Valgtalen som den Løftestang, Ministeriet vilde benytte til at gjennem-

føre Forordningen af 26. Juli 1854, spiller en stor Rolle i de politiske

Taler ogsaa i Rigsdagen paa den Tid. Der staaer: »Vi

b e d e r ik

VII

o. s. v

Saa have Vi n u

dog med Forbehold af, at Ordningen

af Alt, hvad der vedkommer Hertugdømmet

Slesuigs

Stilling, beroer,

indtil Freden er a fs lu ttet

vedtaget efterfølgende

Danmarks

Riges

Grundlov.« Det var altsaa dette Forbehold, Regjeringen støttede sig

til. Den mente, at Kongen havde forbeholdt sig at ordne alle Forhold

vedrørende

Slesuigs

Stilling til Riget, og at eo ipso Kongeriget maatte

finde sig i Tilbagevirkningen af den Ordning, Kongen traf. Det var

dette Ræsonnement, der betegnedes som uhæderligt.

I ganske samme Aand udtaler

a co b sen

sig, da han en Maanedstid

senere (den 29. August) optræder paa et Kasinomøde, der arrangeredes

af den omtalte Grundlovværneforening.

Foreningen havde opstillet en Resolution i fire Punkter til Dis

kussion og Vedtagelse, nemlig:

1. »Vi anse den Fremgangsmaade, som af Statsraadet er fulgt ved

at tilraade Kongen at udgive Forordningen af 26. Juli d. A., »om det

danske Monarkis Forfatning for dets Fællesanliggender«, uden at den

ior Kongerigets Vedkommende har været forelagt den danske Rigsdag,

loi at være stridende saavel imod de af Regjeringen givne Tilsagn som

imod Grundlovens Givelse.«

2. I denne Forordnings Forskrifter om Sammensætningen og Ord

ningen at det fælles Rigsraad og om dets blot raadgivende Indflydelse