5 1 6
GRUNDLOVVÆRNEFORENINGENS KASINOMØDE DEN 29. AUGUST 1854
Hensvn til det, Vælgerne forlangte af Kandidaten. En Vælger (Dr.
B
a l l in
)
mente dog, at et godt Ord ikke kan siges ior ofte, hvorfor han spuigte
Kandidaten, »om han vilde love paa Rigsdagen ikke at vige en Fods
bred for Regjeringens Forlangender«, hvorefter
J
a c o b se n
jo kun kunde
gjentage, hvad han i denne Anledning een Gang havde sagt, hvorpaa
han afsluttede Valghandlingen med et »Leve Grundloven«.
Det »Forbehold« i Grundlovens Indledning,
J
a c o b se n
hentyder til i
Valgtalen som den Løftestang, Ministeriet vilde benytte til at gjennem-
føre Forordningen af 26. Juli 1854, spiller en stor Rolle i de politiske
Taler ogsaa i Rigsdagen paa den Tid. Der staaer: »Vi
F
b e d e r ik
VII
o. s. v
Saa have Vi n u
dog med Forbehold af, at Ordningen
af Alt, hvad der vedkommer Hertugdømmet
Slesuigs
Stilling, beroer,
indtil Freden er a fs lu ttet
vedtaget efterfølgende
Danmarks
Riges
Grundlov.« Det var altsaa dette Forbehold, Regjeringen støttede sig
til. Den mente, at Kongen havde forbeholdt sig at ordne alle Forhold
vedrørende
Slesuigs
Stilling til Riget, og at eo ipso Kongeriget maatte
finde sig i Tilbagevirkningen af den Ordning, Kongen traf. Det var
dette Ræsonnement, der betegnedes som uhæderligt.
I ganske samme Aand udtaler
J
a co b sen
sig, da han en Maanedstid
senere (den 29. August) optræder paa et Kasinomøde, der arrangeredes
af den omtalte Grundlovværneforening.
Foreningen havde opstillet en Resolution i fire Punkter til Dis
kussion og Vedtagelse, nemlig:
1. »Vi anse den Fremgangsmaade, som af Statsraadet er fulgt ved
at tilraade Kongen at udgive Forordningen af 26. Juli d. A., »om det
danske Monarkis Forfatning for dets Fællesanliggender«, uden at den
ior Kongerigets Vedkommende har været forelagt den danske Rigsdag,
loi at være stridende saavel imod de af Regjeringen givne Tilsagn som
imod Grundlovens Givelse.«
2. I denne Forordnings Forskrifter om Sammensætningen og Ord
ningen at det fælles Rigsraad og om dets blot raadgivende Indflydelse