Previous Page  530 / 622 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 530 / 622 Next Page
Page Background

52 0

FÆLLESFORFATNINGEN AF 2. OKTOBER 1855

der med Forordningen af 26. Juli 1854 som Udgangspunkt — dette

maatte af Hensyn til Stormagterne formelt fastholdes — kunde affattes

i en saa konstitutionel Aand som muligt.

Som bekjendt vedtoges det alligevel at sætte flere af de afgaaede

Ministre under Anklage, dog ikke for den oftnævnte Forordning, men

for Afholdelsen af ubevilgede Udgifter til Sikring af

Danmarks

Neu­

tralitet under Krimkrigen. Ministrene frikjendtes.

Rigsdagen hjemsendtes den 2. April 1855 og sammenkaldtes til en

extraordinær Samling den 11. August s. A., hvis Hovedformaal var

Drøftelsen af den Grundlovsændring, der blev nødvendig ved Ud­

stedelsen af en Forfatning for samtlige Landsdeles Fællesanliggender.

Trods megen Ængstelse og Tvivl fra fremragende Medlemmers Side

gjorde den i Situationen liggende Nødvendighed sig sluttelig gjældende.

Det vedtoges at begrændse Junigrundloven til kun at gjælde Kongerigets

særlige Anliggender fra den Dag, Fællesforfatningen udstedtes (den

2. Oktober 1855). Majoriteten var dog ikke overvældende, der stod

nemlig 54 Ja mod 44 Nej. J

acobsen

stemte Ja, ligesom han stemte for

en Adresse til Kongen, der udtalte Thingets Ængstelse ved Begrænds-

ningen og dets Tillid til, at Kongen ikke ved Udstedelsen af Fælles­

forfatningen vilde vige længere bort fra det konstitutionelle System, end

Situationen krævede. Samlingen sluttedes den 29. September, og den

ordinære 7. Samling indkaldtes den 1. Oktober, men udsattes Dagen

efter ved et kongeligt aabent Brev til 1. December 1855.

Det er interessant ved en senere Lejlighed, nemlig i Rigsraadets

overordentlige Samling i 1863, at taa en nærmere Motivering af

J

a c o b s e n s

Afstemning over Fællesforfatningen af 1855. Diskussionen drejer sig

om den af

H

a l l

kontrasignerede kgl. Kundgjørelse af 30. Marts 1863,

der var udstedt for at faa en Ende paa de stadige Stridigheder med

de holstenske Stænder og det tyske Forbund angaaende

Holstens

Stilling

i 1ællesfoi tatningen. \ ed den nævnte Kundgjørelse udsondredes nemlig,

saavidt overhovedet gjørligt,

Holsten

af Fællesskabet. Det fik sin egen