530 / 622
52 0
FÆLLESFORFATNINGEN AF 2. OKTOBER 1855
der med Forordningen af 26. Juli 1854 som Udgangspunkt — dette
maatte af Hensyn til Stormagterne formelt fastholdes — kunde affattes
i en saa konstitutionel Aand som muligt.
Som bekjendt vedtoges det alligevel at sætte flere af de afgaaede
Ministre under Anklage, dog ikke for den oftnævnte Forordning, men
for Afholdelsen af ubevilgede Udgifter til Sikring af
Danmarks
Neu
tralitet under Krimkrigen. Ministrene frikjendtes.
Rigsdagen hjemsendtes den 2. April 1855 og sammenkaldtes til en
extraordinær Samling den 11. August s. A., hvis Hovedformaal var
Drøftelsen af den Grundlovsændring, der blev nødvendig ved Ud
stedelsen af en Forfatning for samtlige Landsdeles Fællesanliggender.
Trods megen Ængstelse og Tvivl fra fremragende Medlemmers Side
gjorde den i Situationen liggende Nødvendighed sig sluttelig gjældende.
Det vedtoges at begrændse Junigrundloven til kun at gjælde Kongerigets
særlige Anliggender fra den Dag, Fællesforfatningen udstedtes (den
2. Oktober 1855). Majoriteten var dog ikke overvældende, der stod
nemlig 54 Ja mod 44 Nej. J
acobsen
stemte Ja, ligesom han stemte for
en Adresse til Kongen, der udtalte Thingets Ængstelse ved Begrænds-
ningen og dets Tillid til, at Kongen ikke ved Udstedelsen af Fælles
forfatningen vilde vige længere bort fra det konstitutionelle System, end
Situationen krævede. Samlingen sluttedes den 29. September, og den
ordinære 7. Samling indkaldtes den 1. Oktober, men udsattes Dagen
efter ved et kongeligt aabent Brev til 1. December 1855.
Det er interessant ved en senere Lejlighed, nemlig i Rigsraadets
overordentlige Samling i 1863, at taa en nærmere Motivering af
J
a c o b s e n s
Afstemning over Fællesforfatningen af 1855. Diskussionen drejer sig
om den af
H
a l l
kontrasignerede kgl. Kundgjørelse af 30. Marts 1863,
der var udstedt for at faa en Ende paa de stadige Stridigheder med
de holstenske Stænder og det tyske Forbund angaaende
Holstens
Stilling
i 1ællesfoi tatningen. \ ed den nævnte Kundgjørelse udsondredes nemlig,
saavidt overhovedet gjørligt,
Holsten
af Fællesskabet. Det fik sin egen