S_GamleCarlsberg

JACOBSENS AFSTEMNING OVER FÆLLESFORFATNINGEN AF 2. OKTOBER 1855

521

Hærafdeling og sit eget Finansvæsen, hvorhos Kongen delte Lovgivnings

myndigheden i de tilbageblevne Fællesanliggender med de holstenske

Stænder. Denne Kundgjørelse og dens Virkning i

Holsten

Tyskland

omtales af Kongen i Trontalen ved Rigsraadets Aabning i 1863, og

Raadet beslutter Indsendelsen af en Adresse til Kongen, der udtaler

dets Tilslutning til

a l l s

Politik (se nedenfor).

acob sen

er Medlem

af det Udvalg, hvortil Adressen henvises, og under Debatten om den

er det, at han nærmere motiverer sin Afstemning over Fællesforfat

ningen af 1855 (konf. Rigsr. overordenti. Saml. 1863, Sp. 239). Han

gjør en Slags Undskyldning, fordi han betragter Spørgsmaalet om

Holstens

Udsondring fra et materielt Standpunkt, men hævder samtidig,

at dette af Mange ikke vurderes højt nok. »Jeg har,« fortsætter han,

»ganske vist ikke været blind for de store Ulemper, de store Farer,

som ere forbundne med en Fællesforfatning imellem det tyske Forbunds

land

Holsten

og et udenfor Forbundet staaende Rige, men paa den

anden Side troer jeg, at der er Mange, som undervurdere den Vigtig

hed og Betydning i materiel Henseende og i mange andre Henseender,

som en Forbindelse med

Holsten

har. Jeg har derfor i sin Tid som

Medlem af Rigsdagen med fuld Overbevisning stemt for de Grundlovs

forandringer, som vare nødvendige for at gjennemføre Fællesforfatningen,

idet det var mit Haab og min Tro, at denne Fællesforfatning vilde

være i Stand til at sammenknytte det ved Oprøret sønderrevne Baand

mellem de forskjellige Dele af Monarkiet, og at det vilde være til Held

og Lykke for samtlige Dele af den hele Befolkning.«

Det ses altsaa her, at det i væsentlig Grad har været

økonomiske

Hensyn, der have dikteret

a co b sen

hans Afstemning over Fællesforfat-

ningen af 1855, og det vidner til Fordel for hans politiske bon sens,

at han forstaaer Betydningen af disse Hensyn for den danske Nation

og lader dem paavirke sine Overvejelser. Naar han nu gaaer i modsat

Retning, idet han giver en Politik sin Tilslutning, der netop vil en

Udsondring af

Holsten

, er det fordi hint Haab er bristet. Ogsaa nu

A . F

r a e n k e l

: G a m le C a r ls b e r g