S_GamleCarlsberg

522

UDENRIGSPOLITIK FRA 1855 TIL 1864

betragter han Adskillelsen med Sorg, men indser, at den paa Grund

af fremmed Indblanding er bleven nødvendig, hvis det skal blive

muligt for os »at aande frit« og baade for os og

Holsten

atter at

komme i Udvikling. Foruden at Adskillelsen er bleven en Nødvendig

hed, mener

a c o b s e n

at den Frihed, der er given

Holsten

ved For

ordningen af 30. Marts 1863, betegner den eneste Vej, ad hvilken Lands

delene atter kunne komme i Forbindelse med hinanden. Kun ved at

Hertugdømmet faaer sin Frihed, vil man nu kunne haabe, at det vil

naa til Erkjendelse af den Nytte ogsaa det har af Forbindelsen med

Danmark

, der altid bør staa det aabent, naar denne Erkj endelse vaagner.

Forfatningen af 2. Oktober 1855 stod ikke længe uanfægtet. Det var Hol

stenerne, der med det tyske Forbund og den tyske Eenhedsbestræbelse

i Ryggen brød ind paa den. Paaskudet var, at den hverken eller sin

Tilblivelsesmaade eller efter sit Indhold var i Overensstemmelse med

»Aftalerne af 1851—52« (se Side 504). Stadig hang en Exekution af det

tyske Forbunds Tropper over Hovedet paa os.

H a l l

slog da ind paa

en Politik, der samtidig skulde tilfredsstille

Holsten

Tyskland

stille os frit i vor indre Politik ved en successiv Udsondring af

Holsten

Lauenburg.

Det første Skridt gjordes ved Forordningen af 8. No

vember 1858, der ophævede Fællesforfatningen for disse Landes Ved

kommende, det næste ved den ovenfor omtalte Forordning af 30. Marts

1863, der gjorde Udsondringen saa effektiv som overhovedet muligt.

Men heller ikke dette hjalp.

I F

r e d e r ik

VII s t rontale til Rigsraadets overordentlige Samling i

1863

i hvilket Aar

acob sen

var bleven kongevalgt Medlem af Rigs

raadets Landsthing — hedder det:

»Uagtet Vor Kundgjørelse at 30. Marts d. A. gaaer ud paa saavidt

muligt at tyldestgjøre horbundets Fordringer ved at indrømme dette

vort Hertugdømme en større Selvstændighed og Frihed, lade de Med-

delelser, \ i derom alt have modtaget fra de tyske Stormagter, ingen

Ivivl om, at ogsaa denne Foranstaltning vil blive anfægtet. Dette skal