52 8
THINGENES LIGEBERETTIGELSE
Thinget giver sit Samtykke til Freden med 55 Stemmer mod 4
(K jæ r , N i e l s e n , P u g g a a r d
og
S ick ).
Andre 4 Medlemmer afholde sig
fra
at stemme, deriblandt
J a c o r s e n .
Efter Fredsslutningen havde
Danmark
frie Hænder til Ordningen af
sit Forfatningsvæsen, og herpaa rettedes Bestræbelserne. Opretholdelsen
af de to Forfatninger var nu meningsløs. Herom var der Enighed
blandt Politikerne, men ikke om, hvorledes den endelige Ordning
skulde blive. Et Venstre, der ønskede Grundloven af 5. Juni 1849
gjort gjældende uden Indskrænkninger, stod overfor et Højre, der
vilde have den revideret i Novemberforfatningens Aand. Nu, som før
og siden, dannede Landsthingets Sammensætning og Stilling i Forhold
til Folkethinget Stridens Kjærnepunkt.
J a c o r s e n s
Opfattelse af dette Spørgsmaal fremgaaer klart af en
Række Udtalelser, der strække sig lige fra Folkethingets 2. ordenti.
Samling i 1854 og til Vedtagelsen i Rigsraadets Landsthing i 1865 af
den nugjældende Grundlov.
Om en Sag, der er under Behandling i førstnævnte Rigsdagssamling
(se Rigsdagst. Folketh. 2. ordenti. Saml. 1854, Sp.3104f.) udtaler han: »Sagen
stiller sig altsaa nu saaledes, at Regjeringens Forslag er tiltraadt af
den ene Del af Folkerepræsentationen, hvorimod en Majoritet af nær
værende Forsamling ved den forrige Behandling har troet at burde for
kaste Regjeringens Forslag og sætte et andet i Stedet derfor. Nu altsaa
staa disse to Meninger hos de to Dele af Folkerepræsentationen
imod hinanden, og den ene af disse understøttet af Regjeringen, og
Spørgsmaalet bliver altsaa, hvilken af disse Meninger der foretrækkes;
men det forekommer mig da virkelig ikke at kunne eller burde være
tvivlsomt, at, naar Regjeringens Forslag er vedtaget af den ene Del af
I olkei epræsentationen og den har en betydelig Mængde Stemmer for