S_GamleCarlsberg

THINGENES LIGEBERETTIGELSE

52 9

sig i den anden, saa vilde det være højst forunderligt, at denne ene

Del af Folkerepræsentationen skulde kunne bevirke, at der blev sat

et andet Forslag istedet for det af Regjeringen forelagte.«

I dette Tilfælde og paa dette

tidlige

Tidspunkt, hvor man endnu

staaer paa Junigrundlovens Grund, forlanger

acob sen

altsaa udtryk

kelig, at Folkethingets Majoritet skal give efter i en Sag, hvor Regje-

ring, Landsthing og en større Minoritet — »en betydelig Mængde

Stemmer« — i Folkethinget, staaer med en Majoritet i dette Thing.

Men hermed er Spørgsmaalet imidlertid heller ikke for

acob sen s

Vedkommende afgjort. Efter Replikens Begyndelse, skjelner han nemlig

mellem to Slags Sager, »finansielle Spørgsmaal« eller, som en Nutids

politiker vilde kalde dem, Bevillingsspørgsmaal og andre, og den Af-

gjørelse, han hævder som den rigtige, hævder han udtrykkelig, fordi

Sagen

ikke

er et finansielt Spørgsmaal, saaledes som anført af en Taler

in t h e r

der vil, at Folkethinget skal fastholde sin Majoritetsanskuelse.

a c o b s e n

mener altsaa, at havde Sagen drejet sig om en Bevilling,

kunde han ikke anse det som

selvfølgeligt

, at Folkethingets Flertal

skulde opgive sit Standpunkt overfor Regjeringen, Landsthinget og

Folkethingets Mindretal. Der maa da spørges, om han mener, at

Regjering og Landsthing i en

Bevillingssag

burde rette sig efter Folke

thingets Flertal, om med andre Ord Bevillingsmyndigheden efter hans

Mening tilhørte Folkethinget alene. Men dette mener han afgjort

ikke

thi ogsaa dette Spørgsmaal besvarer han, derhen nemlig, at havde

Sagen drejet sig

0111

et finansielt Spørgsmaal, saa maatte Folkethinget

have været »meget betænkeligt ved at fravige den Beslutning, hvortil

det en Gang efter tilbørlig Overvejelse var kommet.«

Man ser altsaa, at han selv gaaende ud fra Junigrundloven og laa

Maaneder efter, at hine radikale Udtalelser, der ere citerede Side 515

og 517 f., vare faldne, ikke er i Tvivl om, at Grundloven ikke læggci

Bevillingsmyndigheden ensidigt i Folkethinget; dette har kun Ret lil at

fastholde sin Beslutning, og denne Ret anser han efter Udtrykket »meget

A . F

r a e n k e l

: G a m le C a r ls b e r g