Previous Page  540 / 622 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 540 / 622 Next Page
Page Background

5 3 0

THINGENES LIGEBERETTIGELSE

betænkelig ved at fravige«, endda for betinget i sin Anvendelse, nemlig

formodentlig af Sagens Betydning, Bevillingens Størrelse og andre af-

gjørende Momenter.

Saavidt vi kunne se, lremgaaer det heraf, at

J

a c o b s e n

heller ikke

i sin saakaldte radikale Periode vilde have anset Finanslovnægtelse

eller »Puddelens Barbering« for noget grundlovsmæssigt Vaaben mod

en Regjering, til hvilken Folkethingets Flertal stod i Opposition, og vi

finde ogsaa her vor Mening bekræftet, at hans Radikalisme refererede sig

til Frygten for, at Tilstandene skulde blive førte tilbage til Standpunktet

under

C

h r is t ia n

VIII, medens den derimod ikke var en Radikalisme i

Nutidens Forstand, saaledes som den udtrykkes i Kravet om Folkethings-

parlamentarisme. Og søger man endelig i

J

a c o b se n s

politiske Virksomhed

Udtalelser, der saa direkte som muligt bekræfte denne Opfattelse, saa

henvise vi til Forhandlingen i Rigsraadets Møde den 13. November

1863, da Novemberforfatningen vedtoges.

J .

A.

H

a n s e n

motiverer i dette

Møde sin Afstemning mod Grundlovsforslaget med Frygten for, at

Forfatningens Rigsraad vil komme til ligesom at absorbere Rigsdagen,

idet man af Hensyn til det store Apparat bliver nødsaget til at vælge

de samme Mænd ind i begge lovgivende Forsamlinger, og derved ad

en Omvej kommer til at indføre Rigsraadets Valgcensus ogsaa i Rigs­

dagen.

J

acob sen

imødegaaer ham, idet han udtaler, at han meget vel

lorstaaer det Standpunkt,

J .

A.

H

a n s e n

ser Spørgsmaalet fra, men »det

undrede mig at høre ham udtale saa stor Frygt for, at det danske

Folk skulde tabe de Rettigheder, hvoraf det er i Besiddelse, og navnlig,

at den danske Rigsdag skulde tabe sin Betydning paa Grund af det

Grundlovsudkast, som vi her behandle....................Dersom den danske

Rigsdag og det danske Folk ikke troer at kunne være tjent med, at

Rigsdagen gaaer op i det ved den nye Grundlov tænkte Rigsraad, saa

vil det ikke ske, og der vil saaledes ikke være nogen Fare til Stede.

Skulde det danske kolk derimod være af en anden Mening end den

ærede laler, saa troer jeg dog, at han burde fravige sin Mening.«