536 / 622
52 6
UDENRIGSPOLITIK FRA 1855 TIL 1864
Den Dag, Adressen skulde forhandles i Rigsraadet, var den 8. Juli,
paa hvilken
M
o n ra d s
altfor store Tro til sine Evner endelig bristede.
Hans Afskedsbegjæring meddeltes Thinget, før Adressen sattes under
Forhandling, og som Forslagets Ordfører henstillede
J
a c o b s e n
at ud
sætte Forhandlingen. Dette vedtoges, og først den 13. s. M. tager
J
acob sen
Ordet for at motivere Adressen.
Han udvikler udførligt, hvorledes det er
Tyskland
og ikke
Danmark,
der har fremkaldt Krigen, og at Formaalet for denne ikke længere er
den Selvstændighed, der kan fordres for
Holsten,
men derimod at
lægge det danske
Slesvig
ind under
Tyskland.
Han udtaler sig om det
store, af
Tyskland
tilbageviste Offer, Kongen har bragt ved at tilbyde
at afstaa den Syd for
Slien-Dannevirke
liggende Del af Riget, under
Forudsætning af, at der da ikke alene opnaaedes Fred, »men ogsaa
Uafhængighed og en fuldkommen selvstændig Existens for den Del af
hans Stater, der blev tilbage«. »Denne Politik«, vedbliver han, »som
Ruslands
Gesandt (paa Londoner Konferencen) med fuld Føje har be
tegnet som en ophøjet og ædel Politik, tro vi, at Rigsraadet bør ud
tale sin fulde Samstemning med; thi det ere alle danske Mænd enige
i, at det bør være det største og højeste Formaal for
Danmarks
Bestræ
belser, at bevare sin Selvstændighed og Uafhængighed, at bevare Be
tingelsen for, at det danske Folk kan føre, ikke blot et materielt, men
et aandeligt Liv, Betingelsen for, at det kan opfylde sin Mission som
et selvstændigt Led i de europæiske Nationers Række og som saadant
virke i Forening med dem til Civilisationens og Kulturens Fremme«.
:. . . . Adressen, siger han, er ingen Krigsadresse, meget mere en Freds
adresse, idet der kun tales om fremtidige Underhandlinger i den; men
lørst og fremmest er det en Adresse, der udtrykker Folkets Sam
drægtighed i Forholdet til Kongens Politik, hvad enten denne fører
til Fred eller vi nødes til at fortsætte Krigen.
Adresseforslaget vandt ikke udelt Bifald. Konseilspræsidenten
(B
l u h m e
),
U
s s in g
, A
n d r æ
, T
s c h e r n in g
og
S
e h e s t e d
tale imod den, delvis fordi