Previous Page  536 / 622 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 536 / 622 Next Page
Page Background

52 6

UDENRIGSPOLITIK FRA 1855 TIL 1864

Den Dag, Adressen skulde forhandles i Rigsraadet, var den 8. Juli,

paa hvilken

M

o n ra d s

altfor store Tro til sine Evner endelig bristede.

Hans Afskedsbegjæring meddeltes Thinget, før Adressen sattes under

Forhandling, og som Forslagets Ordfører henstillede

J

a c o b s e n

at ud­

sætte Forhandlingen. Dette vedtoges, og først den 13. s. M. tager

J

acob sen

Ordet for at motivere Adressen.

Han udvikler udførligt, hvorledes det er

Tyskland

og ikke

Danmark,

der har fremkaldt Krigen, og at Formaalet for denne ikke længere er

den Selvstændighed, der kan fordres for

Holsten,

men derimod at

lægge det danske

Slesvig

ind under

Tyskland.

Han udtaler sig om det

store, af

Tyskland

tilbageviste Offer, Kongen har bragt ved at tilbyde

at afstaa den Syd for

Slien-Dannevirke

liggende Del af Riget, under

Forudsætning af, at der da ikke alene opnaaedes Fred, »men ogsaa

Uafhængighed og en fuldkommen selvstændig Existens for den Del af

hans Stater, der blev tilbage«. »Denne Politik«, vedbliver han, »som

Ruslands

Gesandt (paa Londoner Konferencen) med fuld Føje har be­

tegnet som en ophøjet og ædel Politik, tro vi, at Rigsraadet bør ud­

tale sin fulde Samstemning med; thi det ere alle danske Mænd enige

i, at det bør være det største og højeste Formaal for

Danmarks

Bestræ­

belser, at bevare sin Selvstændighed og Uafhængighed, at bevare Be­

tingelsen for, at det danske Folk kan føre, ikke blot et materielt, men

et aandeligt Liv, Betingelsen for, at det kan opfylde sin Mission som

et selvstændigt Led i de europæiske Nationers Række og som saadant

virke i Forening med dem til Civilisationens og Kulturens Fremme«.

:. . . . Adressen, siger han, er ingen Krigsadresse, meget mere en Freds­

adresse, idet der kun tales om fremtidige Underhandlinger i den; men

lørst og fremmest er det en Adresse, der udtrykker Folkets Sam­

drægtighed i Forholdet til Kongens Politik, hvad enten denne fører

til Fred eller vi nødes til at fortsætte Krigen.

Adresseforslaget vandt ikke udelt Bifald. Konseilspræsidenten

(B

l u h m e

),

U

s s in g

, A

n d r æ

, T

s c h e r n in g

og

S

e h e s t e d

tale imod den, delvis fordi