542 / 622
532
THINGENES LIGEBERETTIGELSE
Regjering og den til en vis given Tid herskende Opinion og Stemning
i den almindelige Tænkemaade« (se Rigsraadst. Landsth. 5. ordl. Saml.
1863, Sp. 739). Derimod vil han have Valgcensus til Novemberforfat-
ningens Landsthing sat ned fra 200 Rdlr. til 100 Rdlr.
Men udførligst og klarest kommer
J
a c o b s e n s
Syn paa Eetkammer-
eller Tokammersystem og paa Thingenes indbyrdes borhold maaske
frem i en Replik i samme Forhandling den 6. November 1863 (se Rigs
raadst. Landsth. 5. ordl. Saml. 1863, Sp. 1019 ff.).
Spørgsmaalet drejer sig om, hvorledes Bevillingslove skulle be
handles i Rigsraadets to Thing. Paa Udvalgets Flertals Vegne tilbageviser
Ordføreren Kravet om, »at alle Tillægsbevillingslove behandles først i
Folkethinget«. — »Vi have anset det for aldeles nødvendigt,« hedder
det, »at naar man overhovedet vil et L and s th ing ,
maatte man
sikre Landsthingets Selvstændighed ogsaa ved Behandlingen af finan
sielle Spørgsmaal.«
Regjeringen har foreslaaet at dele Bevillingslovene mellem de to
Thing. Denne Ordning modsætter Udvalget sig som upraktisk og vil-
kaarlig. Udvalget foreslaaer, at de nævnte Love
samtidig
forelægges
begge Thingene tilligemed en »samlet Oversigt over de for den kom
mende Finansperiode i Henhold til Normalbudgettet og Forslagene til
Tillægslovene beregnede Fællesindtægter og Fællesudgifter«. Vedtage de
tvende Thing ved tredje Behandling uoverensstemmende Beslutninger,
nedsættes et Fællesudvalg, bestaaende af et lige Antal Medlemmer fra
hvert at Thingene, til at afgive en samlet Betænkning over Uoverens
stemmelserne. I Henhold til Udvalgets Indstillinger finder den endelige
Afgjørelse Sted i forenet Rigsraad.
J
acob sen
stiller hertil et Ændringsforslag, fordi han »ikke paa nogen
Maade kan finde sig tilfredsstillet ved Udvalgets Forslag, endnu mindre
end ved det oprindelige Regjeringsforslag«. Han mener ikke, at der
vindes Noget ved Udvalgets Forslag, hvorimod der tabes Noget, »som
i mine Øjne er at stor Vigtighed, nemlig Landsthingets hele Betydning.