Previous Page  544 / 622 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 544 / 622 Next Page
Page Background

5 3 4

THINGENES LIGEBERETTIGELSE

thi det vil Erfaringen have lært, at i de fleste Tilfælde er Udvalgets

Beslutning Forsamlingens Beslutning, og Udvalgets Førers Beslutning

er igjen Udvalgets Beslutning, saa at det endelige Resultat egentlig

kommer til at bero paa denne enkelte Mands Mening. Ligeoverfor den

Fare for Overgreb som ligger deri, og som vi have haft Exempler paa,

i det Mindste Exempler der tyde paa, at saadanne Overgreb kunne ventes,

forekommer det mig uforsvarligt at opgive den Bebyggelse, Tokammer­

systemet giver, og derfor vil jeg ikke kunne opgive den.«

Naar vi endelig fremhæve

J

a co b se n s

Deltagelse i Debatten om det

samme Punkt, da den reviderede Grundlov (af 1866) i Rigsraadet

modtog den Skikkelse, i hvilken den nu gjælder, kan der aldeles ingen

Tvivl være om hans Stilling i vor Forfatningskamp, eller om, at Synet

paa Magtforholdet mellem Thingene har været det samme, da han

traadte ind i den lovgivende Forsamling, som senere, ligesom det be­

roer paa en aabenbar Misforstaaelse, til noget Tidspunkt at tillægge

J

aco b sen

Radikalisme i moderne Forstand. I sit Forhold til den kon­

stitutionelle Forfatning har han alle Dage været

konservativ

, og hans

Opposition mod Ministeriet

Ø

r s t e d

beroer kun paa Frygten for Tabet

af selve Konstitutionen.

Ved Grundlovens Revision i Rigsraadet i 1865 var der Menings-

forskjel mellem Raadets Folkething og Landsthing. Meningsforskjellen

drejede sig om det gamle Punkt: Landsthingets Stilling, og da Enig­

hed ikke kunde opnaaes efter at Landsthinget havde vedtaget den nu

gjældende Grundlov, anbefalede

J

a co b sen

Fællesudvalg, idet han som

Betingelse for en Overenskomst hævder, at Landsthingets Stilling bliver

»

selvstændig

«. Kan det ikke opnaaes, siger han, »maa hellere Alting

falde« (se Rigsraadst. Landsth. 2. overordl. Saml. 1864—65, Sp. 1140).

Som bekjendt formaaede Ministeriet

B

l u h m e

ikke at gjennemføre

denne Fordring, hvorfor det afløstes af Ministeriet

F

r iis

,

der Aaret efter

gjennemførte Grundlovsændringen saaledes, som den var vedtagen af

Rigsraadets Landsthing, og som den nu gjælder.