546 / 622
5 3 6
FORHOLDET MELLEM RIGSDAG OG ADMINISTRATION
en Bevilling af 3500 Rdlr. til Indretning af en Examenskommission
for Theologer. Bevillingen bar i sig Muligheden for at ændre den
theologiske Examen, hvilket, saavidt vi vide, var et almindeligt Ønske
ogsaa indenfor Fakultetet; men netop denne Mulighed for en Indgriben
paa dette Omraade fra Administrationens Side gjorde
A
l g r e e n
U
s s in g
betænkelig. Da Kultusministeren imidlertid erklærede, at han ikke
vilde oprette den ny Institution førend Kirkekommissionen havde udtalt
sig, tog
A
l g r e e n
U
ssin g
sit Ændringsforslag tilbage og viste derved, at det
mindre var Sagens konstitutionelle Side, end, om vi maa bruge dette Ud
tryk, dens theologiske Side, der havde vakt hans Betænkelighed. Men for
J
a cob sen
stillede det sig anderledes; han ansaa det for det Første for »kon
stitutionelt urigtigt« at afgjøre en saadan Sag paa Finansloven og vilde
desuden ikke, at Administrationen skulde kunne strækkes saa vidt.
Han optog derfor Ændringsforslaget, uagtet han forudsatte, at han blev
den Eneste, der stemte for det, og uagtet han principielt ikke havde
Noget mod en Ændring i den theologiske Examen, »men, afset fra
Betragtningen om det konstitutionelt Urigtige i at ordne et saadant
Forhold gjennem Finansloven« — hedder det — »vil jeg ikke under
nogen Omstændighed kunne stemme for en Bevilling som denne,
hvorved man lægger det fuldstændigt over i en enkelt Ministers Haand
at indføre en ny Organisation og at organisere den, som ham tykkes.«
Men netop lige saa ømtaalig var han, naar det gjaldt om at værge
Ministeriet mod Overgreb, der udgik fra Misbrug af den forfatnings
mæssige Ret, som var tillagt Lovgivningsmyndigheden. Saaledes naar
han tilbageviser Forsøg paa »at foretage Forandringer i organisatorisk
og administrativ Retning gjennem Finansloven« (se Rigsraadst. Landsth.
6. ordl. Saml. 1866, Sp. 525). Hans Uvillie mod saadanne som mod
hele den Smaalighed i Betragtningen, der navnlig under Forfatnings
kampens sidste Afsnit har øget Gnidningsmodstanden i det konstitu
tionelle Maskineri saa stærkt, at dets Anseelse har lidt derved,
kommer olte frem; saa ofte og paa en saadan Maade, at det minder