S_GamleCarlsberg

54 2

KOMMUNALPOLITIK

for i sine Grundtræk »urimeligt« og »forkasteligt« (se Rigsdagst. Folketh.

1856, Sp. 2317 ff.).

a co b sen

tager flere Gange Ordet i denne Sag, som han aabenbart

omfatter med intensiv Interesse. Et Sted (se Rigsdagst. Folketh. 1856,

Sp. 2347) sammenfatter han sine Ønsker saaledes: »Det, jeg ønsker, er

ikke to besluttende Magter i Kommunen, men een besluttende Magt,

een besluttende Autoritet, valgt af Kommunen.« »Naar man andre

Steder, under andre Forhold,« siger han videre, »spalter den ene

Villie i to eller tre forskjellige Dele, saa veed den ærede Minister lige

saa godt som jeg, at det er sket af ganske andre Hensyn, end tordi

det i og for sig er det Naturligste, at den, som vil udføre Noget, skal

spalte sin Mening, at Magten tværtimod er delt, fordi der ingen Despot

skal komme fra Magtens højeste Spidse. Men dette gjælder aldeles ikke

om Kommunalbestyrelsen, thi den er ingen lovgivende Magt paa den

ene Side, og der er Ingen af Guds Naade, der sidder paa den anden

Side, men den er derimod en Bestyrelse, valgt af Borgerne til at

styre deres indre, fælles Anliggender.« Han taler videre om Valgretten

til Kommunen og erklærer, at han Intet har imod dens Udvidelse til

Alle, der svare Skat til Kommunen. Dette vil Intet skade, men gjøre

den Gavn, »at det knytter en saa meget større Masse af Kommunens

Indvaanere til Samfundet og vækker hos dem den Samfundsaand,

som er det fasteste Grundlag for hele vor Forfatning; det er denne

Støtte, den eneste Støtte, som i Tidernes Løb under Storme og Ry

stelser kan holde vor Forfatning oppe. Det sikreste Værn for den

er den Samfundsaand, der udvikler sig i de mindre Samfundsklasser —

dér udvikler den sig i en bedre og større Udstrækning end i de

større Samfundsklasser.« Han erklærer i Begyndelsen af samme

Replik, at han vilde kunne acceptere Loven som en Overgangslov,

men idet han henviser til Motiverne til Forslagets § 17, hvori det

hedder: Kommunens Ret til Selvbestyrelse under Statens Tilsyn er

heimed fyldestgjort«, mener han, at der intet Haab er om en videre