Previous Page  553 / 622 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 553 / 622 Next Page
Page Background

KOMMUNALPOLITIK

5 4 3

Udvikling ud fra denne Lov.

J

aco b sen

foreslaaer, at der nedsættes

Udvalg angaaende Forslaget og erklærer, at hvis Indenrigsministeren

vil række Haand til en Forbedring af Lovforslaget, troer han, at det

kan fremmes endnu i denne Session; »vil han derimod ikke det, saa

siger jeg rent ud, at jeg hellere vilde ønske, at der ikke kommer

nogen Lov ud i denne Session, ja, at der i det Hele taget ikke

kommer nogen almindelig Kommunallov ud, saalænge en saadan

Aand er herskende hos Regjeringen.«

Ganske de samme Tanker, der ovenfor ere gjengivne hvor Talen

var om

J

a c o b s e n s

Syn paa den kjøbenhavnske Kommunes Stilling,

gaa i ikke mindre kraftige Udtryk igjen, hvor det drejer sig om Kjøb-

stadkommunerne. Disses Styrelse var bestemt i Henhold til Anordning

af 24. Oktober 1837, der i Henseende til Valgret og Valgbarhed til

Kommunalbestyrelsen ændredes ved Lov af 31. Marts 1860. Efter først­

nævnte Lov vare Valgret og Valgbarhed betingede af Besiddelsen af

en Ejendom eller af Borgerskab som Næringsdrivende i Kjøbstaden.

Efter Loven af 1860 indførtes det nugjældende System, der er bibeholdt

i Loven af 26. Maj 1868, med de to Vælgerklasser: Folkethingsvælgerne

og de Højstbeskattede, som vælge henholdsvis den større og den

mindre Del af Borgerrepræsentanterne. Men ogsaa her mente man, at

Statstilsynet (Borgermesteren) havde for stor en Magt, og i 1861 ind­

bragtes i Folkethinget et Lovforslag, der gik ud paa at ændre dette

Forhold til Gunst for Borgerrepræsentanterne.

Atter her udtaler

J

a co b sen

sig ganske i samme Aand som ovenfor

(se Rigsdagst. Folketh. 1861, Sp. 1215). »Først og fremmest selvstændige

Kommuner,« siger han, »men ingen Kommune kan betragte sig som

se lv s tæ nd ig .................... saalænge det staaer i et Par enkelte Mænds

Magt at kuldkaste det, som Kommunens Repræsentanter havde be­

sluttet, og derfor maa denne Tilstand ophøre, og det snarest mulig.«

'

O

. . . . . . »Naar Staten har en Tilsynsmand, der kan standse Kommunens

Beslutning,

n a a r d e n str id e r m o d L o v g iv n in g e n e lle r B e sty r e lse n gaaei