554 / 622
5 4 4
KOMMUNALPOLITIK
ud over sin Kompetence eller tilsidesætter lovbestemte Regler, saa ser
jeg ikke den allerringeste Grund, hvorfor der skal udfordres en
Majoritet af 2/s for at kunne tage endelig Beslutning. Her spøger igjen
den ulykkelige Forestilling om en Tvedeling af Komm unen ,..............
som gik igjennem hele Forhandlingen om den kjøbenhavnske Kom
munallov; Kommunen er en Eenhed,« o. s. v. Faa vi nogensinde en
Regjering, siger han, der ikke er Friheden gunstig, »saa er det
de frie
Kommuner
, som skulle være Frihedens Støtte her i L and e t;
lad
os derfor først og fremmest søge at fremkalde dem.« Igjen ved Be
handling af den nugjældende Kommunallov for Kjøbstæderne (af
26. Maj 1868) kommer han tilbage til det samme Punkt. Han hævder,
at Borgermester og Raadmænd ikke man betragtes som en »særlig
Korporation« indenfor Byraadet, men som en Del af dette (se Rigsdagst.
Landsth. 1867—68, Sp. 59 ff.). Men han gik endnu langt videre i sin
Modstand mod, at nogensomhelst Deling ogsaa af Vælgerne skulde
trænge op i Byraadet, thi i samme Replik modsætter han sig, at Lig
ningskommissionen vælges saaledes, at de to paa forskjellig Valgbasis
valgte Grupper af Byraadets Medlemmer stemme hver for sig. P. a.
St. Sp. 82 angiver han nærmere Grunden: De af to Vælgerklasser frem-
gaaede Medlemmer ville saa at sige føle sig forpligtede til at være
uenige. Og værre vil det blive, fortsætter han, naar Delingen føres op
i Byraadet. »Splittes Byraadet i to Korporationer, og holder man dem
det for Øje, at de ere to forskjellige Dele, som kunne have to for-
skjellige Meninger, saa ville de ogsaa have to forskjellige Meninger.«
Men heller ikke her standser han, thi i Indledningen til sin første
Replik i samme Møde indskyder han: »jeg vil i Parenthes bemærke,
at jeg meget beklager den Form, hvorunder Valgene til Byraadet en
Gang ere bestemte at skulle foregaa i to Dele; det er vistnok en højst
uheldig Bestemmelse saaledes at stille Formuenheden og Uformuen
heden i Modsætning til hinanden.« Dette er jo en meget vidtgaaende
Udtalelse, der, saafremt den iøvrigt var støttet af
J
a c o b s e n s
politiske