S_GamleCarlsberg

5 4 6

KOMMUNALPOLITIK

aflægge for Kommunens Midler, fra at tage Sæde i den Forsamling,

som netop skal kontrollere deres Embedsførelse

Den ærede Mi

nister udtalte, at naar Vælgerne alligevel vilde vælge saadanne Mænd,

kunde man jo ikke have noget imod deres Valg. Jeg troer imidlertid,

at dette er en temmelig urigtig Betragtningsmaade; thi Loven skal just

værge imod Fejlgreb, mod Misbrug, mod de Fejl, der kunne begaaes

af Uerfarenhed. Det er ikke enhver Vælger, der er i Stand til at se

Betydningen af, at det forhindres, at en Mand, der kan være over-

maade populær, som man holder meget af, og som er meget yndet i

sin Kreds, kommer til at indtage en falsk Stilling i Kommunalbestyrelsen

derved, at han paa en Gang er lønnet og ansvarlig Embedsmand og

Deltager i den kontrolerende Myndighed.«

a c o b se n s

hele Syn paa Borgerens Pligter og Bettigheder i Forholdet

til Stat og Kommune præge naturligvis ogsaa hans Udtalelser under

Behandlingen af de Lovforslag angaaende Omordningen af

Kjøbenhavns

Politi og af Kriminal- og Politiretten, som han kommer til at deltage

i under sin Bigsdagsvirksomhed.

I 1861 (se Rigsdagst. Folketh. 1861, Sp. 1290) bemærker han under

Forhandlingen om

Kjøbenhavns

Kriminal- og Politiret: »Ligesaa vist

som Mangel paa Frihed, om der ogsaa er Orden, fører til Despotisme,

ligesaa vist fører Frihed uden Orden til Anarki.« Med den Udvikling

i Kommunen, man for Tiden staaer paa, mener han ikke, at denne

selv kan betrygge baade Friheden og Ordenen ved sit Politi; forhaa-

bentlig vil det blive saaledes, men endnu maa Stat og Kommune virke

sammen paa dette Omraade. Dog ønsker han ogsaa her, at Kommunen

stø i e Indflydelse, navnlig at Politichefen indstilles af den samlede

j nixmnalbesh, relse og staaer under og ikke ligestillet Overpræsidenten.

Derved, udtaler han, »vil baade han og det Korps, der kommer til at

staa under ham, have en ganske anden Betydning i Borgernes Øjne,

end naar han bliver udnævnt udelukkende af Statsmagten. Politiet vil

derved nyde en ganske anden Tillid, og, hvad der er det Vigtigste,