557 / 622
KOMMUNALPOLITIK
547
det vil have den moralske Støtte, som intet Politi, om det er nok saa
godt ordnet, kan undvære hos Befolkningen«. Fremdeles forlanger han,
»at Begrændsningen af Politimagten bliver bestemt ved Lovgivningen«.
Senere, ved Behandlingen af det Lovforslag der dannede Grundlaget
for den nuværende Ordning af
Kjøbenhavns
Politi, deltog han ivrigt i
Debatten (se Rigsdagst. Folketh. 1862, Sp. 3735 tf., 4351 ff. o. a. St.). Han
var Medlem af det Udvalg, der nedsattes i Sagen, og gjorde de oven
for fremsatte Synspunkter gjældende. Lejlighedsvis antyder han, at han
ogsaa paa dette Omraade anser en Ordning som den engelske, hvor
Borgerne i extraordinære Tilfælde kunne indkaldes til Polititjeneste,
for den rigtigste. Det bør bemærkes, at han ser klarere paa Udvik
lingen end andre Medlemmer, idet han, i Modsætning til disse, strax
vil have Politiets Rammer fastslaaede i deres nuværende Omfang,
navnlig 3 og ikke 2 Politiinspektører. Ogsaa forudser han, at de Sager,
der skulle behandles i den offentlige Politiret, ville blive for talrige.
Medens de her omhandlede Forhold angaa selve den kommunale
Styrelses Organisation, faaer
J
aco b sen
i sin Egenskab af Rigsdagsmand
Indflydelse paa og Lejlighed til at udtale sig om en Række al andre
Sager, der henhøre under Kommunen uden dog at have organisk Be
tydning for den. Her maa i første Bække nævnes Ordningen eller rettere
Omordningen af
Kjøbenhavns
Brandvæsen, som
J
a cob sen
hele sit Liv
igjennem omfattede med varm Interesse.
Brandvæsenet i
Kjøbenhavn
maatte ligesom i alle andre Byer vente
paa en rationel Organisation, indtil Byens Styrelse og Budget fik en
saadan Fasthed og et saadant Omfang, som karakteriseiei modei ne
Bykommuner, og indtil den tekniske Udvikling naaede det Punkt,
hvor ikke alene Sluknings- og Bedningsvæsen virkelig kunde tage en
Kamp op med en større Ildløs, men hvor Efterretningsvæsenet ud-
69*