Previous Page  555 / 622 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 555 / 622 Next Page
Page Background

KOMMUNALPOLITIK

54 5

Virksomhed og af hans Færd i det Hele, afgjort maatte stemple ham

som Demokrat i moderne Forstand. Dette kan man imidlertid efter

vor Opfattelse ikke. Vi skulle senere komme tilbage til dette Punkt,

men her kun bemærke, at saavel hans politiske som borgerlige Person­

lighed indeholdt et demokratisk Træk, men dog med en vis Begrænds-

ning, i hvilken Henseende man jo maa erindre, at det egentlige Pro­

letariat, eller blot Arbejderne, dengang vistnok i meget ringe Udstrækning

og ganske uafgjørende deltoge i Valgene til Byraadet. — I den her ci­

terede Replik kommer tillige frem hans Tanker om en ideal Bystyrelse,

der kulminere i Ønsket om, at Borgerne selv valgte deres Borgermester,

og at denne var ulønnet. Men netop i denne Forbindelse gjør han

iøvrigt en Bemærkning, der bør bevares, og som er ganske karak­

teristisk for hans dog ikke aldeles ubetingede Tro paa den parlamen­

tariske Forsamlings Idealitet. Skal nemlig Borgermesteren være

lønnet

,

siger han, bør han udnævnes af Kongen, »thi det er en Sandhed,

at repræsentative Forsamlinger, især hvis de ere nogenlunde talrige,

af Alt ere mindst skikkede til at bortgive lønnede Embeder. Jeg

veed, at dette ikke vil klinge godt i mange Øren, men det er en Sand­

hed, som Erfaringen tilstrækkeligt har bekræftet«. Atter her træffe vi

denne stærkt udviklede Retfærdighedsfølelse, der er et al de smukkeste

Træk i

J

acobsens

politiske Personlighed, og som faaer ham til at tage

de Forbehold overfor et System, han dog saa temmelig anser for

Idealet, som han maa erkjende for nødvendige paa Grund al den

menneskelige Ufuldkommenhed, dersom det i det praktiske Liv skal

virke efter sin Bestemmelse.

Den samme Omsorg for, at det i og for sig gode System ikke skal

komme til at virke slet, finde vi i en Udtalelse ved Lovforslagets anden

Behandling (se

R ig sd a g s t.

Landsth. 1867 68, Sp. 616), hvoi hano\eiloi

Indenrigsministeren modsætter sig, at Byens Kæmner, altsaa en regn­

skabspligtig Embedsmand, skal kunne være Medlem al Byiaadet. 1 i incip

mæssigt, siger han, bør man »udelukke dem, dei have et Regnskab at

69

A. F

raenkel

: Gamle Carlsberg