UDENRIGSPOLITIK FRA 1855 TIL 1864
5 2 3
dog ikke rokke vor faste Beslutning at hævde Vore til det tyske For
bund ikke hørende Landsdeles Uafhængighed og frie Udvikling.«
»Enhver af Rigsraadet vedtagen og af Os stadfæstet Lov vil derfor
blive sat i Kraft i Kongeriget og Hertugdømmet
Slesvig
«
Derhos
bebudes Forelæggelsen af et Forfatningsudkast.
Rigsraadet svarer med den ovenfor omtalte Adresse, der indbringes
af H. N.
C
l a u s e n
og
A .H
a g e
,
i hvilken foruden det Anførte findes ud trykt
Raadets Tilfredshed med at faa Forfatningsudkastet forelagt i den følgende
ordentlige Samling, hvorhos man erklærer sig beredt til at bringe de
Ofre, som ere nødvendige »for at bevare de Goder, der ere et Folks
bedste Ejendom«.
J
a c o b se n s
Stilling til Adressen er omtalt ovenfor.
Den 28. September 1863 træder Rigsraadet atter sammen til sin
5. ordentlige Samling. Paa denne forelægges det bebudede Udkast til en
Fællesforfatning for
Danmark
og
Slesvig.
J
aco b sen
deltager med Iver
og paa karakteristiske Punkter i Debatten, men vi lade foreløbig denne
uomtalt, for ikke at bryde Fremstillingen af Forholdene udadtil og
J
a c o b s e n s
Stilling til dem. Den 13. November vedtages Forfatningsloven,
og to Dage efter dør
F
r e d e r ik
VII uden at have underskrevet den.
Kong
C
h r is t ia n
IX vidste, hvilke Vanskeligheder denne Lov vilde
bringe os, og tøvede derfor med at underskrive; men han bøjede sig tor
H
a l l s
bestemte Raad og en stærk Folkestemning, og underskrev den
18. November den saakaldte
Novemberforfatning.
Om dennes Tilbagetagelse drejede fra nu af Fordringerne Ira
Tysk
land
sig. De støttedes, som bekjendt, ved en Pression Ira
Ruslands,
Englands
og
Frankrigs
Side, der ved særlige Alsendinge øvedes mod
den danske Regjering i December 1863.
Den 1. Oktober havde den tyske Forbundsdag allerede besluttet al be
sætte
Holsten,
og Kongen var stemt
fo r
Forfatningens fil bage lageIse for
at afværge det optrækkende Uvejr. Da
H a l l
ikke vilde give etter, indgav
han den 24. December sin Dimission og fulgtes al
M on rad
den 31. s. M.
J
a c o b s e n s
Syn paa disse Forhold var det almindelige. Det Iremgaaei
66«