529 / 622
DE NATIONALLIBERALE ACCEPTERE »DEN KONSTITUTIONELLE HELSTAT«
5 1 9
Anliggender; kun vilde man kjende Forfatningen for Fællesanliggenderne,
inden den udstedtes, og man krævede den grundlagt paa en saa kon
stitutionel Basis som muligt under Hensyn til Stormagternes Stilling
til den. Ministeriets Program blev derfor nu: »de/?
konstitutionelle Hel
stat«.
Den ny Rigsdag traadte sammen den 18. December 1854, og
J
acob sen
tog under Samlingens Forløb flere Gange Ordet. Vi holde os her fore
løbig til hans Udtalelser om rent politiske Forhold, der i første Linie
gjaldt Spørgsmaalet om, hvorvidt det afgaaede Ministerium skulde
sættes under Rigsretsanklage.
J
a co b sen
fraraader bestemt dette Skridt.
Hans Argumentation er følgende:
1. Politisk, siger han, har Folket dømt Ministeriet for Forordningen
af 26. Juli 1854 ved Valget den 1. December, hvilken Dom er stadfæstet
af Kongen ved Ministeriets Afgang. (Samme Argument anføres af
T
u t e in
,
der i forrige Samling var Ordfører ved Forelæggelse af Forslaget til
Rigsretsanklage mod Ministeriet, men som nu modsætter sig den.)
2. Naar Thinget i forrige Samling vilde sætte Ministeriet under
Anklage, var det for at fjerne den Hindring for en konstitutionel Ud
vikling, der laa i Forordningen af 26. Juli 1854. Da nu denne Hindring
er fjernet ad anden Vej, er der ikke længer nogen Grund til at ty til
Rigsretten.
3. Resultatet af Rigsretsanklagen er tvivlsomt. Men en juridisk
Dom, hvorved Ministeriet frikjendes, vil svække Virkningen af Folkets
politiske Dom.
4. Ved at forkaste Forslaget om Rigsretsanklage nu afskjærer man
sig ikke fra at gjenoptage det, dersom det alligevel skulde vise sig, at
Forordningen af 26. Juli 1854 traadte hindrende i Vejen for en kon
stitutionel Udvikling.
Premierministeren tog Ordet efter
J a c o b s e n ,
til hvem han sluttede
sig, idet han fraraadede at stille Ministeriet under Anklage. Dette Ski idt
vilde, udtalte han,
v a n s k e lig g jø r e
Tilvejebringelsen afen Fællesfoi fatning,