GRUNDLO VVÆRNEF0REN1NGENS KASINOMØDE DEN 29. AUGUST 1854
517
paa Lovgivning og Statshusholdning se vi en Fornægtelse af de Grund
sætninger, der ere væsentlige for en fri Forfatning, og paa hvilke vor
Grundlov er bygget.«
3. »Vi stole paa Rigsdagens Enighed og Fasthed overfor et Mini
sterium, der ikke kan besidde Landets Tillid, efter at det for Fælles
staten saavel som for enkelte Statsdele har tilraadet Forfatningslove,
der staa i en saadan Strid med Danmarks Grundlov, at de maa virke
til at adsplitte i Stedet for at forene — og efter at det har antydet
en Fortolkning af det for
Slesuigs
Vedkommende tagne Forbehold, som
ikke stemmer med den virkelige Mening, den, Statsraadet selv ud
trykkelig har vedkjendt sig den 13. Februar 1852, en Fortolkning, hvis
Benyttelse til at gjøre Indgreb i den Grundlov, der af Konge og Folk
er vedtagen til ubrødelig Efterlevelse, vil kunne fremkalde Rystelser,
hvis Følger Ingen kan forudse.«
4. »Vi ville som Borgere af et frit Land gjøre vort til, at enhver
Beslutning, Rigsdagen maatte tage for at haandhæve Folkets Ret, er
holder sin fulde forfatningsmæssige Betydning.«
Da Punkt 3 sattes under Diskussion, tog
J
a cob sen
Ordet for at rette
et Angreb mod Regjeringen — efter »Fædrelandets« Referat— »dels ved
at fremstille den Adskillelse mellem Landsdelene, som de udstedte
Forfatninger for
Holsten
og
Slesvig
havde fremkaldt, og det Had,
Hertugdømmernes Beboere kastede paa det danske Folk for den dem
paatvungne Ufrihed, dels ved at oplyse Sammenhængen med For
beholdet i Grundloven. Han mindede om dettes virkelige og uom
tvistelige Betydning. Han mindede om
M
o n rad s
Interpellation den
13. Februar 1852 og det aldeles bestemte Svar paa Samme, som paa
Statsraadets Vegne afgaves af Finansminister, Grev
S
p o n n e c k
;
han
mindede om det undvigende Svar, som
Ø
r s t e d
paa sidste Rigsdag
havde givet paa det samme Spørgsmaal. Og naar der nu endelig i
Motiverne til Forordningen af 26. Juli trues med at anvende dette
Forbehold til vilkaarligen at forandre Grundloven, saa vilde dette