Previous Page  566 / 622 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 566 / 622 Next Page
Page Background

55 6

NÆRINGSPOLITIK

Næringsloven af 1857, og i saa Fald er Intet vissere, end at han ved

Betænkningens Afgivelse havde staaet paa Mindretallets Side, den

samme, hvor saavel Industriforeningens Formand og Næstformand

som ogsaa de særlig i Næringslovgivning og Næringsforhold kyndige

Embedsmænd befandt sig.

Saalidt nemlig, som

J

a co b sen

selv var Laugsmand, saalidt havde

man faaet ham til at imødekomme en Stemning i Retning af Laugs-

forfatning, der kun beroede paa Uvidenhed om historiske og tekniske

Forhold, for at stille Folk tilfreds i Øjeblikket til Skade for dem selv

og til Skade for Udviklingen af Nationens økonomiske Liv. Den

historiske Redegjørelse, der er givet i Afsnit II, og hvis Enderesultat

J

aco b sen

forefandt ved sin Indtrædelse i Ølindustrien i et i Bund og

Grund ødelagt Erhverv, maatte afgjort stille ham paa den fri Nærings­

rets Standpunkt. De Erfaringer, han allerede havde gjort i det første

Tiaar af sin Virksomhed, maatte lige saa afgjort fastholde ham paa

dette, og her maatte man da finde ham ved Behandlingen af det Lov­

forslag, der førte til Næringsloven af 29. December 1857.

Vil man have hans egen utvetydige Udtalelse om, hvor han stod

og hvor han havde virket, ogsaa inden han fik direkte Indflydelse paa

Næringslovgivningen, saa findes den paa et noget senere Tidspunkt

(se Rigsdagst. Landsth. 1867—68, Sp. 1144), hvor han i Anledning af

det tør omtalte Lovforslag angaaende Kvaksalveri udtaler: »Jeg er saa

langt tra at være nogen Forsvarer af noget Laugsvæsen, at jeg tvært­

imod i sin Tid har været en af de ivrigste Forkjæmpere for Nærings­

frihed.« Men hans Stilling til Næringsfriheden var dog ikke af hin

rent theoretiske Art, som den tindes hos en Række af rene Manchester-

theoretikere, eller f. Ex. hos de Politikere i det engelske Parlament,

der rejste den haardnakkede Modstand mod Arbejderbeskyttelsen. Han

kjendte en Grændse for friheden ogsaa paa dette Omraade, og skal

man bestemme den, maa man vel nærmest sige, at hvor han i

Næringsfrihedens Udøvelse saae en

Samfundsinteresse

truet, vilde han