567 / 622
NÆRINGSPOLITIK
55 7
have den begrændset. Man forstaaer, at ogsaa denne Begrændsning
førte bort fra Laugstanken, der jo netop stadig ensidigere tog Sigte
paa den individuelle Interesse i
Modsætning
til Samfundsinteressen,
altsom Tiden fjeinede Lauget fra de konkrete Forhold, der vare
dets Forudsætning. Men det er interessant at se, hvorledes denne
Begrændsning en enkelt Gang i Bigsdagen bringer ham i en tilsyne
ladende Konflikt med sit almindelige Standpunkt, og ikke mindst,
hvorledes han reder sig ud af denne Konflikt. Under Behandlingen i
Folkethinget i 1857 af et Forslag angaaende Vand- og Gasmestere (se
Rigsdagst. Folketh. 1856—57, Sp. 2472) forlanger han, at disse skulle
godtgjøre særlige Kvalifikationer i denne Retning, hvis man ikke vil
gaa saa vidt at lade Kommunen monopolisere enkelte Mænd i Faget,
som den anser for egnede. Han imødegaaes med den Paastand, at
han altsaa paa dette Punkt fastholder Laugsordningen. Han benægter
dette, idet han henviser til Nødvendigheden af at sikre Samfundet
mod daarlig Indlægning af Gas- og Vandledninger, men yderligere
fremhæver det, der uimodsigeligt skiller hans Forslag fra Laugs-
ordningens, idet hans nemlig aabner Adgang for
alle
Haandværkere
til at godtgjøre deres Kvalifikationer paa det omhandlede Felt, medens
en Laugsordning utvivlsomt vilde fastslaa Faget som et særligt Laug,
der ikke kunde forbindes med noget andet og i hvilket kun de, der
havde gjennemgaaet Lære- og Svendetid kunde udøve Næringen. Og
det er fuldkommen rigtigt, at bortset fra den stærke Samtundsinteresse,
for hvilken den fri Nærings Princip i dette Tilfælde bør vige, saa
viser netop Forskjellen mellem Laugspolitik og
J
acob sen s
forslag sig
paa det Punkt, han angiver. Hans Krav tager Sigte paa Samfunds
interessen og begrændser sig derfor til Fordringen om Kvalifikation,
uanset, hvor denne er erhvervet. Lauget vilde tage Sigte paa den indi
viduelle Interesse og derfor kræve Læretid o. s. v., faktisk uden derved
at sikre Kvalifikationen, men nok Erhvervets Utilgjængelighed fra
andre Erhvervs Side. Den samme Grændse, Samfundsinteressen, som