573 / 622
POLITISK UAFHÆNGIGHED
5 6 3
Landsth. 1866 67, Sp. 2249 ff.). At han polemiserede stærkt mod Bane
liniernes Anvendelse som Skillemønt i andre politiske Handler, vil
man forstaa efter den ganske uprofessionelle Stilling, han indtager i
Politik. Det fiemgaaer direkte af de under Omtalen af de vestjydske
Baneanlæg citerede Steder og andre.
Allerede de fremsatte Citater vise, at
J
acob sen
satte Sagerne over
Partiet, og skjøndt vi ikke have kunnet erholde nogen afgjørende Op
lysning om Grunden til, at han kun med Mellemrum deltog i det po
litiske Liv og sluttelig helt trak sig ud af det, have vi det Indtryk, at
det paa den ene Side stod i Forbindelse med de stigende Krav, hans For
retning stillede til ham, men paa den anden Side ogsaa med den stedse
mere om sig gribende Partistilling, Medlemmerne af vore lovgivende
Forsamlinger indtoge ogsaa i de enkelte saglige Spørgsmaal, der burde
løses uden Hensyn til det almindelige politiske Standpunkt. Denne Uaf
hængighed, med hvilken han saae baade paa Sager og paa politiske
Personer, kom frem i mange Tilfælde, men ganske særligt i to, der fik
ham til at træde i Forgrunden som Modstander af bestemte Personer,
dels Ministre, dels Andre, hvad der efter hans hele Natur sikkert kun
er sket i Følelsen af, at han havde en bestemt Pligt dertil.
Den første af disse, hans voldsomme Angreb paa den daværende
(1865) Justits- og Kultusminister, skulle vi her forbigaa, fordi de i den
odiøse Sag implicerede Personer endnu leve. Den anden derimod, som
er ikke mindre karakteristisk for
J
a c o b s e n
,
er der ingen Grund
lil
ikke at fremdrage. Det er en Forespørgsel, han den 10. Januar 1863
stiller til Justitsministeren (se Rigsdagst. Folketh. 1862 63, Sp. 432.> ff.)
og som lyder saaledes:
»Anser den højtærede Justitsminister det for overensstemmende med
Bygningsloven for
Kjøbenhavn
§§ 96 og 97, samt med Insti uxen foi
71*