S_GamleCarlsberg

den revideres med visse Mellemrum (Sp. 4131: 10 Aar) for at man kan

gi ibe Bygningens foi anderlige

Indtcagt.

Han vil have Bygningsskatten

bestemt saaledes, at man først beskatter den Værdi, det har kostet at

faa Bygningen opført, og derefter eventuelt giver et Tillæg paa Grund

af Bygningens Beliggenhed. Beliggenheden vil han altsaa have beskattet

gjennem Bygningen og ikke gjennem Grundstykket, hvilket han ud

trykkeligt motiverer ved, at Grundstykket kan være forskjelligt bebygget.

Det ses let, at dette kun er et bestemt Udtryk for, at han ikke vil

have Formuen beskattet, men kun Indtægten. Men selv om man var

enig med ham heri, kunde man dog ikke betegne hans Slutning som

konsekvent, thi dersom et Grundstykke slet ikke var bebygget, men

f. Ex. paa Grund af Kvarterets Bebyggelse steg i Værdi i et Aar, maatte

denne Værdistigning jo dog kunne bogføres som en Indtægt, der alt

saa forblev skattefri saa længe Grundstykket henlaa ubebygget. Han

fastholder da heller ikke ubetinget sit Standpunkt, idet han, som sagt,

vel hævder, at medens Bygningsskatten bør revideres fra Tid til anden,

gik det bedre an at fixere Grundskatten; dog bør ogsaa denne kunne

ændres, saa den ikke kommer til at hvile som en uforanderlig Prioritet

paa Grunden. Ingen af disse Skatter bør altsaa være absolut uforander

lige. Bygningsskatten dog mindre endnu end Grundskatten, hvoraf

følger, at heller ikke Forholdet mellem dem bør være stabilt.

Disse ere de Grundtanker, der gaa igjennem

acob sen s

Betragtninger

om Beskatning, saavidt de komme frem i Rigsdagen. At han vil have

Skatteevnen lagt til Grund for Beskatningen, er jo kun i Overens

stemmelse med den Theori, der netop brød igjennem her i Iredserne,

og at han hist og her viser nogen Tendens i Retning af Progressivitet,

er jo kun en Følge af hans Udgangspunkt, fra hvilket man logisk

naaer til Progressionen, endogsaa i meget stærkt stigende Skala. Nu

er man jo ved at komme bort fra Skatteevnetheorien og tilbage til den

gamle Nyttetheori, dog med en rigtigere Begrundelse,

ikke Atomi

sternes Kontraktforhold mellem Stat og Individ, men Nødvendigheds-

BESKATNINGSPOLITIK

A. F

raenkel

: Gamle Carlsberg