S_GamleCarlsberg

5 6 0

BESKATNINGSPOLITIK

hos os, maa han ved Siden af sin Specialproduktion føre andre Ar

tikler, da Kunderne ellers ville gaa til de store Magasiner, hvor de

kunne faa hele deres Forsyning. Og disse andre Artikler kan han kun

faa ved at drive Handel ved Siden af sit Haandværk. I samme Grad

altsaa som man besværliggjør ham Adgangen hertil, i samme Grad

besværliggjør man ham Existensen, hvilket netop var det Modsatte af

det, man vilde. Med andre Ord: af lutter Kjærlighed til Haandværket

slaaer man Haandværkeren ihjel. — Dette saae

a c o b s e n

som de oven

for anførte Udtalelser vise, klart, allerede i 1857, men endnu i Halv

femserne se Haandværkernes Ordførere det ikke (konfr. Næringslov

kommissionens Betænkning af 1893).

Hvad Skattevæsen angaaer, saa støde vi atter her paa, hvad vi tid

ligere have betegnet som et demokratisk Træk i

a c o b s e n s

politiske

Personlighed. Han vil nemlig have beskattet efter

Evnen ;

han sympathi-

serer med Indkomstskatteformen, og uden direkte at udtale det, an

tyder han en vis Tendens mod den progressive Beskatning (se Rigsdagst.

Folketh. 1861, Sp. 2366 f.). Naar Værdien af Beskatningsobjektet —

Grunde, Bygninger — stiger, enten af sig selv eller fordi man yder

ligere udnytter det, vil han, at Beskatningen skal følge; men han har

et ejendommeligt Syn paa Forholdet mellem Stigningen i et Grund

stykkes og i en Bygnings Værdi, som vi nedenfor skulle omtale.

Det er som Medlem af Folkethinget i 1862—63 og ved Behand

lingen af Lovforslaget om den kommunale Beskatning i Kjøbstæderne

udenfor

Kjøbenhavn

, angaaende hvilket han var Medlem af Thingets

Udvalg, at han faaer Lejlighed til at udtale sig om Skattevæsen.

I sin første Udtalelse om denne Sag siger han: »Jeg gaaer ud fra

den samme Grundbetragtning, som

s c h e b n in g

gjorde gjældende igaar,

nemlig, »at man ved Beskatningen maa tage Hensyn til Skatteevnen« (se

Rigsdagst. Folketh. 1862—63, Sp. 1813 ff.). Sammesteds gjør han udførligt

Rede tor sin Mening om Beskatning af Bygninger og Grunde. Han vil

paa ingen Maade, at Skatten paa Bygninger lægges fast, tværtimod bør