4 6
LAUGSARTIKLERNE AF 1687 (MED OMGANGSBRYGNINGEN) GJENINDFØRES DEN 12. MARTS 1723
meens Regimenter« have næppe entlediget ret mange Gemene, der vare
i Stand til at kjøbe en Bryggergaard eller som ejede de 2000 Rdlr., der
vare Betingelsen for at nedsætte sig som Brygger. Motiverne til Frimester-
bevillingerne vare dels militære Hensigtsmæssighedshensyn, idet man
vilde sikre sig militære Haandværkere til enhver Tid, og her behøvedes
Bryggerne ikke, dels var det almindelige humane Hensyn overfor af
skedigede Soldater og andre Ubemidlede, og her vilde en Brygger
bevilling være bleven uden praktisk Betydning.
1687 altsaa modtager Bryggerlauget sine grundlæggende Artikler, der
ved Begyndelsen af Aarhundredets sidste Decennium modificeres, idet
navnlig Omgangsbrygningen falder bort ved Forordningen af 21. Januar
1690. I
O l d e s l o h e
i
H o l s t e n ,
hvor Bryggerlauget var organiseret i Over
ensstemmelse med det kjøbenhavnske Laug, bibeholdtes derimod Om
gangsbrygningen. At denne i det Hele stemte med Laugets egne Ønsker
og de enkelte Bryggeres Opfattelse af deres Stilling, ses af de jævnlige
Petitioner til
C h r i s t i a n V ’s
Efterfølger om atter at indføre Omgangen.
Derimod havde Regjeringsmyndighederne og i Begyndelsen ogsaa Kongen
en anden Opfattelse. Kancelliet, under hvem Spørgsmaalet laa, udtaler,
at »Bryggerhandelen maatte anses for en Commerce, hvorved Enhver
gjorde sit Bedste, hvad enten de vare Faa eller Mange. Om nogle af
Bryggerne ogsaa af Mangel for Næring endelig maatte gaa under, var
venteligt, at andre kom op i deres Sted.« Kongen sluttede sig, som
nævnt, først til denne Opfattelse, men trængt af Lauget, i hvilket de
mindre Duelige aabenbart have været i Flertal, gjorde han dog ved For
ordning af 12. Marts 1723 et Forsøg paa atter at indføre Omgangs
brygningen, idet han gjenindførte Laugsartiklerne af 1687.
Uden Tvivl har Drivfjederen med Hensyn til Laugets Ønsker om
Omgangsbrygningens Gjenindførelse været visse mindre heldige Egen
skaber, der vare Laugenes uadskillelige Følgesvende i Forfalds
perioden. Som altid, hvor man ved ydre Tvang eller Beskyttelse søger
at sætte Bom for en naturlig Udvikling, opnaaer man dog ikke at faa