53 / 622
4 2
ØLBRYGNING EFTER FREMMED MØNSTER (1687)
lerne, enten mellem Bryggerne indbyrdes, eller mellem dem og Befolk
ningen.
Foranstaltningen maatte kvæle al Virkelyst, og navnlig sikre de
Udygtige et mageligt Liv paa Bekostning af de Dygtige. Den maatte
virke omtrent som den aarlige Landfordeling i den russiske »Mir«.
Hvem gider gjøre nogetsomhelst ved et Stykke Land, andet end at
kaste Saasæden i det og høste, hvad der kommer op, naar han veed,
at han skal af med det næste Aar, for at faa et andet, der maaske har
været i Hænderne paa Landsbyens daarligste »Muschik«. Hvem gad
vel gjøre sig nogensomhelst Ulejlighed med at brygge det bedst mulige
01, naar han vidste, at han vilde afsætte lige meget, enten han bryg
gede godt eller daarligt. Ingen Indretning kunde mere end denne være
egnet til at nedslaa al Virkelyst i Lauget. Den ophævedes da ogsaa
3 Aar efter ved Forordning af 21. Jan. 1690, men indførtes, som vi skulle
se, atter senere. Og ligesom for ikke at stille Bryggerne paa en altfor
rationel Basis ved at ophæve den uheldige Bestemmelse, ophævede man
samtidig en anden, der netop var særlig heldig, idet ogsaa Forbudet
mod Kreditgivning til Udskjænkerne hævedes. Tillige frigaves Størrelsen
af Rostkarrene, og den efter Tidens Forhold og Laugsinstitutionens
hele Stilling nødvendige Garanti for Publikum, der laa i Vragningen,
faldt bort.
En Bestemmelse i de her omtalte Laugsregler havde under andre
Forhold kunnet danne Spiren til Ølindustriens Løftelse. Det var nemlig
tilladt at brygge 01 efter fremmed Mønster udenfor Omgangsbrygningen,
og da det fremmede 01 jo netop var saa højt anset, havde her været
en Mulighed for de dygtige Bryggere til at komme frem. Men heller
ikke denne svage Spire kunde trives i Laugsartiklernes sandede Jord.
Der var nemlig til den knyttet det Forbehold, at ogsaa dette 01
skulde brygges paa Omgang, efter Magistrats og Oldermands Fordeling.
Da saaledes ogsaa Brygningen af dette 01 kunde foretages baade af
dygtige og udygtige Bryggere, var Muligheden for at fremstille en god