BRYGGERLAUGET UNDER CHRISTIAN V. NYE ARTIKLER AF 19. FEBRUAR 1C75
3 7
skrappe Svar til Laug, der klage over Indgreb i deres Næring enten
fra Udlandet eller Ira andre Laug, og Overvejelser med Hensyn til
Laugenes ligefremme Ophævelse. Men i næste Øjeblik imødekommes
de selvsamme Anmodninger, fordi Fabrikindustrien i det Hele, trods
alle Ofre ikke tegner til at kunne afløse Haandværket i den industrielle
Produktion. Vi skulle i det Følgende give Exempler paa disse Sving
ninger.
Under den anden Enevoldskonge,
C h r i s t ia n
V (1670—1699), mod
tager Bryggerlauget d. 19. Februar 1675 nye Artikler, der netop indeholde
de væsentligste Bestemmelser, der karakterisere Laugene i deres Forfald,
og som derefter kun skulde yderligere udvikles gjennem Optagelsen af
den selv for Datiden saa demoraliserende Bestemmelse om »Omgangs
brygningen«, som vi senere skulle karakterisere. Lauget blev »
s k i l t e t «
og
Næringen bunden til 136 Gaarde, deri indbefattet 25, som endnu ikke
vare indrettede til Bryggeri. Bettigheden til at brygge 01 var herefter
ikke knyttet til Personen, men til Lokaliteten, den kunde ikke afhændes
eller flyttes fra Gaarden uden Magistratens Tilladelse1. Som Modvægt
paalaa det Magistraten at have Tilsyn med Lauget og at møde i dets For
samlinger, naar noget Vigtigt skulde forhandles. Bryggekarrenes Stør
relse fastsloges og Bryggerne vare forpligtede til at have visse Forraad
af Korn, Malt, Humle og Brændeved. Kavent eller Efterøl, det vil sige
det Fluidum, der til Slutning udskylles af Masken, naar den egentlige
Urt er løben fra, maatte ikke sælges, men skulde enten udløbe eller
bortgives til de Fattige. Paa andre Steder i Staden end i Bryggergaardene,
maatte der ikke brygges 01 til Salg, heller ikke i 2 Miles Omkreds.
Endelig fik Bryggerne Ret til at »inquirere« efter utilladelige Bryggerier
og Bryggeriredskaber.
Disse Artikler indeholde, som nævnt, netop de for Laugene i bor-
faldsperioden karakteristiske Træk.
1 Smign. Side 121 den langt hensigtsmæssigere Ordning af det tilsvarende Forhold i
Bayern.