43 / 622
3 2
ØLINDUSTRIENS ORGANISATION UNDER CHRISTIAN II
førtes til os fra
T y s k l a n d
, men de Mennesker, der fyldte Institutionen,
vare her ikke Laugsmennesker i samme Forstand som et tysk Laugs-
medlem fra det 14. Aarhundrede, men snarere som et fra det 17. eller
18. Aarhundrede. Vi skulle strax vise Forskjellen, men her endnu be
mærke, at ganske vist fjerner Laugstypen i
T y s k l a n d
sig i det 16. Aar
hundrede, ja allerede før, stærkt fra den ideale Type fra Midten til
Slutningen af det 14. Aarhundrede; men Udviklingen forsinkedes dog
her i væsentlig Grad af den nedarvede Forestilling om det, der engang
havde været. Hos os derimod udvikles Institutionen uden denne Fore
stilling, og da oven i Kjøbet Laugsvæsenet her breder sig stærkt netop
fra det 16. Aarhundrede, det vil sige fra det Aarhundrede, der danner
Skjellet mellem en Tid, hvor det stedlige Marked var det ene afgjørende,
og en, hvor Verdensmarkedet begyndte at udvikle sig, saa er det intet
Under, at Laugsinstitutionen hos os navnlig har gjort sig bemærket
ved sine Skyggesider.
Forsaavidt den ovenfor fremsatte Tankegang angaaer Laugsudviklingen
i
D a n m a r k
i det Hele, har man Ret til at betegne den som hypothetisk,
fordi den ikke er underlagt noget fyldestgjørende Bevis. Stedet til at
føre et saadant er ikke her. Men forsaavidt den har Hensyn til
B r y g g e r -
l a u g e t ,
er baade Muligheden for og Pligten til Bevisførelse given, hvilken
vi heller ikke skulle unddrage os.
Som allerede nævnt, dannes Grundlaget for et Bryggerlaug i det
16. Aarhundrede, altsaa netop paa det farlige Tidspunkt. Grunden til
Institutionens Oprettelse er given af selve Indstifteren
C h r i s t i a n
II. Øl-
industrien skal løftes som
n a t i o n a l
Industri. Indførselen af fremmed 01
forbydes, og Forbruget skal tilfredsstilles ved dansk Tilvirkning. Dette
vil sige, at den danske Ølkonsum hidindtil har været tilfredsstillet fra
Verdensmarkedet, at vor Ølindustri har maattet konkurrere i dette og
har vist sig underlegent. Havde
C h r i s t i a n
II nu været en moderne
Nationaløkonom, saa havde han ikke forbudt den fremmede Indførsel,
men han havde paa den ene Side gjennem et kraftigt virkende Told-