Previous Page  38 / 622 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 38 / 622 Next Page
Page Background

BRYGGERI.AUGET DANNES I DET 16. AARHUNDREDE

2 7

Forsøg paa at bryde deres økonomiske og politiske Magt, finder sit

Sidestykke i de senere engelske Regenters, —

E l i s a b e t h o.

f. —. Hans

Indkaldelse al Fremmede til Ophjælpning af Landets Næringsveje, hans

Omsorg for Udviklingen af de borgerlige Erhverv, og hans Beskyttelse

al Bonden ere netop Træk, der karakterisere Feudalstatens Udvikling

til en Nationalstat, og det samme gjælder hans Syn for de privilegerede

Stænders altfor store Magtstilling.

Det er derfor naturligt, at man netop under denne Konges Regje-

ring træffer de første Spor af en industriel Udvikling ogsaa paa vort

Omraade.

C h r i s t i a n

II forbyder Indførselen af fremmed 01, og lægger

Grunden til en Laugsdannelse i Øltilvirkningen ved at henvise denne

til edsvorne Borgere og træffe en Række Bestemmelser, der kunne

danne Grundlaget for en Laugsskraa. Saaledes fastsættes Bryggekarrenes

Størrelse, og det paalægges Skultus, Befalingsmænd og Borgermestre i

Byerne aarlig at bestemme Produktets Pris (»sætte Taxt«), ganske som

vi finde det i Bryggerlaugets senere Periode.

Men denne Anordning deler Skjæbne rned

C h r i s t i a n IF s

andre.

Efter hans Fald ophæves den af Efterfølgeren

F r e d e r i k

I (1523—33).

Imidlertid har den dog sat Spor. Det er rimeligt, at et Bryggerlaug

under en eller anden maaske løsere Form har dannet sig i første

Halvdel af det 16. Aarhundrede, idetmindste nævnes et saadant i

C h r i s t i a n I IF s

(1536—1559) Politianordning og Laugenes og borgerlige

Næringsvejes Forfatning, saavel som i den paafølgende Tids Stads-

retter o. a. St.

Fra nu af hænger selvfølgelig Ølindustriens Historie her i Landet

paa det Nøjeste sammen med Laugsvæsenets. Denne er endnu ikke

skreven, saa der kan ikke sluttes fra den til hin. Derimod kan der

fra Bryggerlaugets Historie, i Forbindelse med, hvad man iøvrigt veed

om vore Laug, kastes et stærkt Lys over disse og gives betydnings­

fulde Vink, saavel med Hensyn til deres Karakteristik overhovedet,

som særlig med Hensyn til det, der skiller dem Ira deres Forbilleder:

4*