37 / 622
2 6
DEN DANSKE ØLINDUSTRI UNDER CHRISTIAN II
Spilde. Thi ikke alene de ovenfor nævnte Citater, men mange andre
Vidnesbyrd af største Vægt hæve det over al Tvivl, at det danske 01
har været yderst slet i tidligere Tid. Saaledes kan for det 16. Aar-
hundrede anføres, at saa godt som intet af de utallige Slagsmaal, der
anføres i Thingbøgerne, er opstaaet under Drikning af dansk 01. Det
er hyppigst tysk 01 og undertiden andre Drikkevarer, der have gjort
Parterne hede i Hovedet
( T r o e l s L u n d
p. a. S.). For den følgende Tid
fremgaaer det samme af de i Slutningen af Afsnittet nævnte Ændringer
i Laugsskraaerne, der jo i vid Udstrækning ere Forsøg, om end for-
gjæves, paa at hæve Produktionen.
Hvad den følgende Tid angaaer, saa er jo
C h r i s t i a n
IV’
s
Tidsalder
for bekjendt i Henseende til Umaadelighed i Drik til, at Exempler be
høve at anføres. Men nu var Vinen begyndt at blive almindelig i de
højere Kredse, og Brændevinen baade i højere og lavere. De lavere
Lags stigende Tendens til Beruselse hører sammen med denne Driks
stigende Tilgjængelighed udover Anvendelsen som Medicin. Det danske
01 spillede fremdeles ingen Rolle i saa Henseende. Ganske vist var
Antallet af Bryggergaarde f. Ex. her i
K j ø b e n h a v n
forholdsvis meget
stort, men hver enkelt Bedrift var ganske diminutiv, og Produktets
Alkoholholdighed er allerede karakteriseret. Den Masse 01, der blev
drukket baade i det 17. og i det 18. Aarhundrede, maa derfor, naar
der ses bort fra det indførte, i væsentlig Grad være produceret i
Hjemmene.
Som allerede nævnt, finde vi her i
D a n m a r k
de første historiske
Spor af
e n
egentlig Ølindustri under
C h r i s t i a n
II. Dette er karakteri
stisk.
C h r i s t i a n
II er en af de tragiske Skikkelser i Historien, der
komme for tidligt. Han var en Forløber baade for Enevælden og for
Merkantilismen, de politiske og økonomiske Systemer, der gjennem en
stærk Centralmagt, støttet paa Borgere og Almue, skulde bryde Adels-
og Kirkevælde, løfte Landenes Erhvervsliv og forberede og gjennem-
føre Nationernes økonomiske Enhed. Hans Had til
H a n s e s t æ d e r n e
og