HAANDVÆRK OG MASKINVÆRK
2 9
fuldstændig umulig. Haanden, med sin udviklede Føleevne, sin oroa-
'
o
niske Sammenhæng med alle øvrige Sandser, formaaer at tilpasse sit
Værk efter det enkelte Individs særlige Fordringer. Det kan Maskinen
ikke. En Maskine kan sy Støvler til lige Fødder eller til skjæve, men
som den ene Støvle er, saaledes bliver den anden og den Tusindende;
den producerer typer, ikke Individer, uniformt, ikke individuelt, men
til Gjengjæld i Masser og billigt. Hvor Forudsætningen er en uniform
Masseproduktion, er Maskinen derfor Enehersker, hvor Forudsætningen
er et individuelt Krav, er Haandværket det, i jo højere Grad, desto
mere udpræget det individuelle Krav er.
Derfor svarer det stedlige Marked og den haandværksmæssige Teknik
ideelt til hinanden, og paa dem begge organisere i den tidlige Middel
alder
L a u g e n e
sig, med det udifferentierede
L a u g s m e d l e m
som social
T}rpe, o : saaledes, at der ingen Klassemodsætning findes mellem Mester
og Svend. De ere begge Medlemmer af Lauget; der er en Gradsforskjel
mellem dem, beroende paa forskjellig Indtægt, Myndighed og Uaf
hængighed, men ingen Klassemodsætning, fordi Svenden, hverken legalt
eller faktisk, er hindret i at rykke op i Mesterstillingen. Forholdet er
som i Nutidens Embedsstand, og Laugets Andel i — undertiden dets
fuldkomne Tilegnelse af — Bystyrelsen er det politiske Udslag af dets
økonomiske og sociale Stilling, medens Produktionens Tilpasning til
Forbruget i Henseende til Kvantitet og Kvalitet er dets vigtigste øko
nomiske Funktion.
Af et endnu snævrere Marked, af en endnu mindre sammensat
Teknik har alt dette gjennem forskjellige Overgangsformer udviklet sig
organisk. — Gjennem en videre Arbejdsdeling, de første svage Spor
af en Mekanik, hist og her en større Bedrift, i enkelte Brancher et
Exporthaandværk, udvikler denne Ordning sig organisk videre indenfor
Laugets Bamine, med en tilsvarende social Leddeling i Arbejdsgivere
og faglærte Arbejdere som Følge.
Men fra det Øjeblik af, da der ved Siden al det stedlige Mai ked