46 / 622
ENEVÆLDEN OG LAUGENE
35
grændsning af Konkurrencen, end det efter Sagens Natur var muligt.
Da Bryggerierne ikke efter faa Maaneders Forløb ere i Stand til at præ
stere et Produkt, der kan tage Kampen op med Vinen, slutter man, at
Grunden er den ubegrændsede Ret til at drive Bryggernæring, og paa
dette Grundlag indledes en Forhandling med Kjøbenhavns Magistrat,
der forbereder Bryggerlaugets Gjenoprettelse næste Aar, 1622. Idet
Kongen udtrykkelig udtaler til Magistraten, at Grunden til det daarlige
01 er den, at Enhver kan brygge, paalægges det Bestyrelsen at udvælge
det fornødne Antal Bryggergaarde, hvor der er bedst Vand og Lejlighed
og bekvemmest tor Indvaanerne. Disse Bryggergaarde havde derefter,
med Udelukkelse af alle andre, Ret til at brygge til Salg i Byen, lige
som de skulde forsyne Flaaden med 01. De vare underkastede For
pligtelse til at lade Produktet »vrage«, det vil sige undersøge, eventuelt
kassere, hvis det ikke fandtes godt nok, og maatte holde den af Magi
straten fastsatte »Taxt« eller Pris.
Vi træde nu ind i Enevældens, og hvad vi kunne kalde den bevidste
Merkantilismes Periode, hvorved dog parenthetisk maa bemærkes, at vore
første Enevoldskonger langtfra gik saa vidt i Gjennemførelsen af de
merkantilistiske Grundsætninger, eller rettere, at de ikke skruede dem
saa langt ud over deres oprindelige Mening, som de senere, navnlig
til noget over det 18. Aarhundredes Midte.
Vore Enevoldskonger havde det forholdsvis let i deres Stilling til
Laugene. I andre Lande, hvor Laugsdannelsen var organisk, var Ene
vælden langt vanskeligere stillet overfor dem. Dette laa i, at Laugenes
Stilling i disse Lande hvilede paa deres al Landsherren for Aarhundreder
siden anerkjendte Autonomi. Medens nu de absolute Herskere politisk
maatte se skjævt til de autonome Laug, fordi disse »Stater i Staten« poli
tisk stode i stik Modsætning til det bærende Princip i Absolutismen, saa
hvilede de paa den anden Side paa »Legitimitetens« Princip, der ogsaa
hørte til den absolute Stats Hjørnestene, som den trykkede sig ved at
lægge Haand paa, selv hvor de laa i Vejen for dens egne Interesser.