S_GamleCarlsberg

ENEVÆLDEN OG LAUGENE

Gjennem hinanden modsigende Forordninger, gjennem Motiveringer,

hentede fra Helhedens Forhold til Delene o. s. v ., se vi derfor overalt,

hvor det autonome Laug er naaet til Gyldighed, en indre Kamp hos

den absolute Stat, inden den sætter sin Autoritet i Laugsautonomiens

Sted. Det er først da Autonomien mere og mere misbruges, da den

husindustrielle Konkurrences Tryk fra Laugenes Side imødegaaes ved

ganske absurde Forholdsregler, hvis fælles Maal er atgjøre Haandværker-

næringen privilegeret for visse Familier, med Udelukkelse af alle andre,

det er først da denne Laugspolitik fører til ligefremt Oprør fra de Ude

lukkedes Side, der trods deres Drenge- og Svendeaar ikke kunne faa Ad

gang til Mesterstillingen, at den absolute Stat skrider endeligt ind og

sætter Byøvrigheden over eller i det Mindste ved Siden af Laugs-

øvrigheden.

Hos øs var Forholdet et ganske andet. Her have vi næppe nogen

sinde kjendt det autonome Laug i samme Forstand som f. Ex. i

T y s k

l a n d

F r a n k r i g

og i de fleste italienske Stæder. Selv vore ældste be-

kjendte Laugsskraaer bære ikke Præget af Autonomi i denne Forstand,

og selvfølgelig var dette ganske udelukket ved Laug, der først dannedes

eller først modtoge deres egentlige Præg under Enevælden. De Misbrug

af Laugsi nstitut ionen derfor, som ogsaa vi have at notere i saa rigeligt

Maal, niaa broderligt deles mellem Enevælden og Laugsmestrene. De

Svingninger frem og tilbage, vi kunne paapege i Enevældens Laugs

politik, ere ikke begrundede i Kongernes Frygt for at bryde den legi

time Autonomi, men i en iøvrigt let forstaaelig Uklarhed i deres øko

nomiske Politik overhovedet. For vore Enevoldskonger falder den

merkantilistiske Industripolitik godt i Traad med Laugsordningen. De

se ikke, at Industriens Brød maa blive Laugsordningens Død, hvilket

er let at forstå», fordi vor merkantilistiske Industri aldrig liaaede at

erhverve Brødet. Alligevel dukker der af og til Tvivl op hos den ab

solute Regjering med Hensyn til Laugsordningens Hensigtsmæssighed

i det. Hele. Den ytrer sig ved en forstærket Udnævnelse af Frimestre,