115 / 287
112
væ re med over alt; th i i h v ert N umm er af
»Tilskueren« skal h an b eh and le et af Dagens
Em n er og vel at mæ rke saaledes, at han
ram m er sine Læ seres Mening. I Modsæ t
ning til Storm og an d re giver h an d erfo r
ikke noget bestem t T id srum K arakter, h an
er, med en enkelt ko rtere A fbrydelse, med
fra Begyndelsen til Enden, og da K lu b b er
nes B lom stringstid e r forbi, b liv er h an na
tu rnødvend igt den, d er i Tale og Skrift mest
komm er til a t bidrage til Oplysning af K lub
livet; h an h a r ikke den F o rstaaelse af sin
egen U ngdom stid, at h an egentlig fo rm aar
at give nogen original Opfattelse eller Ka
rak teristik af K lublivet; noget virkeligt selv
stændigt eller k ara k terfa st Billede af Man
den faar m an ikke; h an b e re tte r løst og
fast og svæ rm er som alle lidt overfladiske
M ennesker for Anekdoten; men da h an s F o r
tæ lling jo g ru n d er sig paa Selvoplevelse, er
d er altid et vist paalideligt P ræg over det
fortalte, om man end, h v o r R ahbeks egen
P erson sp iller med ind i H andlingen, gør
klogt i at anvende det gam le O rd: a u d ia tu r
et altera p ars. Dels er h an s E rindring er,
h an s T aler og and et, h an h a r efterladt,
skrevet af en gammel Mand, d er ikke helt
h a r fo rm aaet at følge med sin T id og
d erfo r let bliver en la u d a to r tem po ris acti,
dels fo rm er h an s A lderdom s P roduk tion
sig p aa mange P u n k ter n atu rlig t som et
Selvforsvar, hvilket m an nem t tilgiver en
Mand, d e r h a r en frem skud t og derfo r
h u rtig angreben Po sition , selv om m an