120 / 287
117
om, at A rveprinsen havde lagt Haand paa
K ronp rinsen fo r at tvinge h am til at slippe
Kongen, for at denne skulde faa Lejlighed
til u n d e r E nkedronningens P aavirkn ing at
kalde Guldbergs Dem ission tilbage; man ju b
lede over den unge F y rstes mandige Hold
ning, og tusende v are de F orh aabn ing er,
m an kny tted e til det nye Regimente. Man
fejrede Begivenheden i K lubben ved Fest
om kring den sto re Bolle og sang P ram s og
S torm s Viser til Bernstorffs Æ re. Utallige
v a r de K andestøberier, d e r havde deres Ud
gang fra K lubben, og m ere end nogensinde
passede O ehlenschlagers Jub ilæ um sv ers fra
1825, skøn t de m aa gælde en senere Periode:
»I F red en s og V elstandens venlige Skød
hø jrø sted e førte vi Ordet,
vi viste hinanden , h v o r Donau flød,
og væ ltede D unken p aa Bordet«.
Sikkert m ere end een Gang er Rahbek
tyet ind i Sæ rlingen Jens W adum s h isto
riske V induesfordybning i K lubben; th i der
d røftedes næ sten altid Politik, og for den
Mand havde R ahbek i hele sit Liv den stø r
ste Æ refrygt.
Jens Wadum
v a r en underlig
Person, in d eslu ttet og sæ r og uden sto r Frem -
bringelsesevne. H an v a r theologisk K andidat
med Non, noget, d er i den T id ikke var
ualm indelig t, — man kund e læ se til laud,
liaud eller Non, — h an s Sam tid betragtede
ham som el politisk Orakel. I vore Øren lyder
Rahbeks Om tale af h am kom isk, n aa r han