122 / 287
119
K øbenhavn, og i Guldbergs sidste Aar var
d er u n d ertid en Tale om, at Regeringen m u
lig vilde finde det rigtigt at sk ride ind mod
K lubbern e og lukke dem. I D rejers Klub
tog m an disse Rygter sæ rdeles roligt. »Hvad
kan m an forbyde os? At drikke v o rt 01 hos
gam le Jacob D rejer; men at komme sam
men og snakke med h in and en kan de ikke
forbyde os«, sagde Jørgen Kjerulff, d er al
tid h ø rte til de sindigste. En anden foreslog,
at m an i saa F ald skulde mødes p aa F o r
tovet u n d e r en bestem t, ilde anset S tatsm ands
V induer; thi saa behøvede vedkommende
ikke at betale nogen for at se, hvem d er
kom i K lubben. Som et Lyn fløj alles Øjne
hen til en Mand, som m an m istænkte for
Spioneri.
N aar W adum kom op i K lubben om Ef
term iddagen, stoppede h an sig en Pibe Tobak
og forlangte sin Pægl Vin, fik saa h elst fat
i een a f de yngre og vandrede op og ned
ad Gulvet med h am og afh an d led e Dagens
Em ne — kun sjæ ldent tog h an Del i Almen
sam talen. Saa m an nu W adum og h an s Of
fer med eet blive staaende i Vinduesfordvb-
n ingen, vidste m a n , at »nu v ar Sam talen
kommen til et Hovedpunkt, da den saaledes
ho ld t dem fast til eet Sted«.
Rahbek paastod, at d er fra W adum s Vin
due er udgaaet m ere Lys end fra mangen
en O plysningsanstalt, og h an mente, at han
lige saa fuldt som Handlingens Mænd, Rern-
storfT, Reventlow og Colbjørnsen, i Anledning
af S tavnsbaandets Løsning b u rd e æ res af