116 / 287
113
ikke kan fri ham fo r Beskyldningen for En
sidighed.
Alt dette e r tilgiveligt, fordi det er m en
neskeligt; m an m aa ogsaa holde Rahbek det
til Gode, at h a n i det offentlige Liv h a r of
ret megen T id og meget og godt A rbejde
ganske uegennyttigt; m en beskæ ftiger man
sig med den Side af Rahbeks Liv, der, fordi
d et tilb ringes i K lubb erne og isæ r da i D rej
ers K lub, giver R idrag til disses H istorie,
lind er m an h am hyppig t karakterløs, h v il
ket ju s t ikke giver sig saa meget Udslag i
h an s Maade at tage S tandpunk t paa, som i
den Stilling, h an ind tag er, n aa r h a n offent
lig skal vedkende sig dette. D er spiller hans
T rang til at væ re alle Mands Ven ham ofte
slemme Puds, og det e r ikke helt sjæ ldent,
at h an s Lyst til at dom inere ko lliderer med
h an s Ønske om at slaa udenfo r i det afgø
rende Øjeblik, saa at m an faar In d try k af,
at h a n er den, d er støb er Kuglerne, medens
and re skyder dem ud.
D er e r ingen Tvivl om, og det er ogsaa
hyppigt bevist, at R ahbek h a r h aft sto r Ind-
llydelse p aa sin T id og ofte god Indflydelse;
mange Gange m aa vi ogsaa yde ham vor
fulde Anerkendelse d erfo r: men paa den
anden Side er d er vel næppe nogen, der vil
gøre R ahbek til en sto r Mand. Hans Evner
v ar ikke ud over det alm indelige; h v o r me
get af det, R ahbek h a r digtet og skrevet,
huskes nu m ere? Sagen er, at h an lever i
en T id med mange og rige Ideer, og alle
disses T alsm and vil Rahbek gerne være,
Drejers Klub
8