185 / 287
182
den h a r givet det samme, som han antyder
i sit Tilbud om Forelæsninger i Efterslægt
selskabet. Sandsynligvis er dette netop en
af hans Forelæsninger.
Fortællingen er skreven i et udmærket
og letflydende Sprog, kun enkelte Ord af
rent fyensk Oprindelse fandt ogsaa Samti
dens Kritik at burde anholde f. Eks. en
Lykke = Toft eller Vænge, en Slyde = et
Iløloft, Hældefanget — det Sted indvendig i
Huset, hvor Loft og Tag forenes, Gørn =
Uldgarn o. s. v.
Det er im idlertid ganske sikkert, at denne
Fortæ lling i en noget moderniseret Form, det
vil sige, naar Sproget var renset for Archais-
merog nogetafdet tendentiøst-moraliserende,
som v ar Tiden ejendommeligt, var taget der
fra, med udmæ rket Resultat kunde anvendes
i vore moderne Læsebøger. Hist og her h a r
man under lignende Arrangement forsøgt at
give en Fremstilling af praktisk Virksomhed
for Ungdommen, men der eksisterer næppe
en saa alsidig Skildring, holdt i saa barnlig
Stil som
Jacob Drejers,
og det var berettiget,
naar en Anmelder i
Lærde Efterretninger
senere udtalte det Ønske, at »den brave Her
Drejer, som saa godt forstaar, hvad Børn
kan lide, maatte give nogle Blade med smaa
Fortæ llinger foran den lange i næste Ud
gave« — som aldrig udkom. —Man vil altsaa
se, at Pædagogik ikke var noget helt nyt for
Jacob Drejer, da han 1791 opgav sin Stilling
som Spisevært og blev Skolemester. Skal
man slutte fra en Udtalelse af
Rahbek
i en