211 / 287
208
da Halvfemserne cr omme, og
Steffens
i det
nye Aarhundrede fra de gamles sikre Borg
proklam erer de nye Ideer, saa er det ikke
en Erobring af denne Borg, der foregaar,
det er noget langt bet
3
7deligere, det er dens
totale Ødelæggelse. Selv om den derefter i
nogle Aar lever paa T raditionerne, saa er
dens Indflydelse forbi, og Medlemmerne
bliver almindelige, jævne Borgerfolk. Det
bliver D illettantkomediernes T id, Halvfem
serne indvarsler for Klubben, og
Oehlen-
schlåger
karakteriserer den godt i sin »Epi
log over alt«, naar han siger:
Hvo spilled’ det? Et Samfund, ak, herneden,
hvis Røgtobak, hvis L’hom bre og Aviser
bortjager Pigerne og Kærligheden;
en Klub, ak! som er gladest, naar den
spiser,
som taler kun om Krigen og
0111
Freden,
0111
Verdens kloge Adfærd og Sottiser:
den spilled det. Af Attraa? Ingenlunde,
den valgte
det
at spille, som det
kunde.
Oehlenschlåger
var jo dog af de unge,
der mest kritikløst og um iddelbart gav sig
hen i Klublivet, men den nye Tilgang til
Klubben bringer ikke nyt Blod; Klubliv pas
ser ikke for den; det er de lange, halvfilo
sofiske Samtaler paa Tom andshaand rundt
om paa Studenterværelserne, der træ d er i
Stedet. En af de betydeligste,
J. P. Mynster,
siger det lige ud. Han h a r sluttet sig sam
men med nogle jævnaldrende og: »af og til