213 / 287
210
som Biclrag til Omkostningerne ved den
store Bolle, der da kom frem. Man morede
sig nu herligt i et P ar T im er og drev det
saa vidt, at man drak Fandens Skaal, fordi
han havde taget Kejserinden. Kredsen var
vel sammensat, og alt gik godt, indtil »Klub
bens Filistere« stod fra Spillebordet og om
ringede den muntre Kreds, hvorefter det
kom til bru talt Skænderi. Men da var
Myn-
ster
gaaet. Ellers — siger han — gav Klub
ben ingen Anledning til »slige Forargelser«;
der var nogle Medlemmer, der kunde føre
en interessant Samtale, men de kom sjæ l
dent, og den slette Belysning, den stærke
Tobaksdamp og den øvrige Forsam lings
Dødhed animerede ikke til levende Konver
sation. Satte man sig derimod ind i Læse
stuen, fik man sjæ ldent Ro for dem, der
vilde begynde en ligegyldig Samtale. Endnu
kunde naturligvis
Rahbek
føre sine Debat
ter deroppe, som naar han skændtes med
den senere om talte, slagfærdige
?Bentzon
og som sidste Argument udbrød: »Du er
et Best«, hvortil
Bentzon
rolig svarede:
»Og du er et Bæst«. Endnu kunde man sam
les i fornøjelige Smaalag, og om et saadant
er der bevaret et morsom t Minde, der hid
til ikke er trykt*). Det er et
Bindevers,
hvor
ved forstaas et Brev, der som Regel inde
holder en Gaade, og som sendes til Folk
paa deres Navnedage eller Tamperdagene,
og hvorved de erklæredes bundne, til de
*) Ejes i Manuski'ipt af Fru Grevinde Rose Ahle-
feldt-Laurvigen, f. Drejer.