208 / 287
205
give Baggesen noget paa nogen Maade bruge
ligt Vaaben i Hænde; Bahbek forsøgte vel
at forsvare sig, men hans Svar: »Til Publi
kum i Anledning af Her. Baggesens til det
virkelige Publikum o. s. v.« er meget mat.
Han hævder, at Baggesen h ar benyttet en
privat Korrespondance til at angribe ham
offentlig. Mon det egentlig er værre eller
saa galt som, hvad Rahbek h ar gjort Bagge
sen? Endnu mere komisk er hans Forsvar
af Angrebet paa Erik Ejegod. Man h ar Lov
at slutte fra det sete til det usete, mener
han! Han erkender at have forfattet Epi
grammerne Nr. 1, 2, 3, 5 og 7; de andre (4,
6 og 8) er rimeligvis af Zetlitz og Jonas
Rein).
Naar Raggesen i sin Kreds h ar udtalt
sig om Rahbeks Arbejder, maa han have
Lov at gøre Gengæld, selv om han gør det
paa Rim. Han h a r ikke paskvilleret Bagge
sen; thi han h ar ikke med et eneste Bogstav
fornæ rm et B.’s personlige Karakter; ogsaa
Rahbek bliver theatralsk til Slut og raaber:
»Ve den Forfatter, der af private Hensyn
fortier den Sandhed, han erkender for rigtig
og nyttig; men tre Gange Ve den, der ved,
at hin talte efter sin bedste Overbevisning (!!)
og endda paadigter ham nedrige Rihensigter,
lumpent privat Had og skammelig Avind.«
Hele denne Strid blev Ouverturen til Hol-
ger-fejden, der jo i lange T ider satte Sindene
i Revægelse; men saavel dens Hovedaarsag
som dens Hovedperson — P. A. Ileiberg —
falder udenfor Klubbens Historie.