204 / 287
201
epigrammatisere dem. Pudserligheden i
nogle af disse gav Anledning til, at dette
Foretagende rygtedes; jeg h a r nogle Gange
ikke kunnet undslaa mig for® at citere
enkelte af dem m emoriter for adskillige©
af mine Venner. Hvorledes det nu er til-
gaaet, at fem af mine lindes blandt de
otte, som i Dag er indrykkede i »Aften
posten«, det ved jeg ikke; men at det er
sket uden mit Minde og Vidende og til
min højeste Misfornøjelse, forsikrer jeg
dig herved paa min Ære og indstiller til
dig selv, hvad Brug du vil gøre af denne
m in uaftvungne og aldeles frivillige E r
klæring.
Rahbek.«
Saa helt »uaftvungen« og »frivillig« er
Erklæringen im idlertid ikke. Vel var det
ikke Baggesen, der fremtvang den; men det
var den almindelige Mening i Klubben, og
den fandt Rahbek det klogt at bøje sig for.
Raggesen benyttede til at begjmde med
ikke denne E rklæ ring, der i al Fald inde
holder den Selvanklage fra Rahbeks Side,
at han h ar sladret »nogle Gange« til »ad
skillige«. Han tilskrev Rahbek et vredt Rrev,
der skarpt og bidende begjmder med den
Erklæring, at R. straks genkendte Epigram
mernes Forfatter, og at det eneste, der h ar
faaet ham til at studse, er, at han denne
Gang h a r fundet Rahbek »paa rette Sted«.
Naar man ved, i hvor høj Grad Rahbek
satte Pris paa at anses for fint litteræ rt
Papir, forstaar man hans Vrede over at an