198
Man forstaar saa godt disse Ord og fø
ler fuldt ud med Baggesen. Tlii han havde
Ret til at føle sig krænket om ikke for An
grebene, saa i al Fald over den Maade, hvor-
paa de første a f dem praktiseredes ud i
Verden.
Naar der var noget, der vedrørte Teatret,
saa var Rahbek jo altid paa Tæerne, og
kunde han komme Opera-Genren til Livs,
gjorde han det af et godt Hjerte. De begyn
dende Angreb paa den baggesenske Muse
var naturligvis et velkomment Stof til Sam
tale i Klubben, og en Dag samledes en Del
deroppe, og ved et Glas Vin lavede man nu
følgende Epigrammer, hvoraf de første var
skrevne paa opgivne Rim:
»Den Holger Danske fik du færdig i en Ruf,
snart Erik Ejegod skal færdig være,
den Hastighed gør dig i Sandhed Ære,
men gør dit Arbejd dig det samme? — Uf!«
»Hos Wieland *), kære Ven, du tog en Del
paa Puf,
hos andre Godtfolk du og melet h ar din
Kage;
ifald enhver af dem vil hente sit tilbage,
beholder du dit Hop, Sa, sa, ga, ga og Uf!«
Den Ilelt er ejegod; med Grund du ønske
maa,
dit Publikum maa være ligesaa.
*) Stoffet er som bekendt taget af W ielands »Obe-
ron».