200 / 287
197
lidt der var Bund i hans Karakter. Om
Oehlenschlåger end var tungere, var der
dog solidere Tømmer i ham.
Som den rastløse Bi, Baggesen er, flagrer
han jo ogsaa sn art bort fra de ret farveløse
Blomster i Klubben, ud i Adelens rige Sol
skin, hvor der er mere Honning at hente.
Intet Under, at der saa er Bitterhed imod
ham hos dem , han forlod. Da Vennernes
Misfornøjelse første Gang bryder ud i h rs
Lue, dengang Striden om »Holger Danske«
raser i 1789 og 1790, føres Forpostfægtnin
gerne mod Baggesen ogsaa fra Drejers Klub,
og selvfølgelig er den intrigante Rahbek her
som en Fisk i Vandet. I sit store Opgør med
den gamle Tid, hvor Baggesen i 1807 i »Min
Genganger og jeg selv« siger Rahbek Tak for
sidst for saa mange Ting, er det sikkert og
saa med Henblik paa sin Ungdoms Tid i
Drejers Klub og det saa hurtig efter den fra
Klubben stammende Overfald — thi som
andet kan man ikke stemple det — at han
udbryder:
— Man tror, at jeg begynder
alvorlig at omvende mig
fra den af alle mine Ungdomsynder,
som, skønt den største, man fandt elskelig:
den nemlig mig for let at lade hilde;
for let at fro mig yndet hist og her
for let at tro mig agtet her og der,
og som en Nar min Tid og selv mit Vid
at spilde,
hvor Venskab aldrig var, og Venskab
aldrig er«.